Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Første stykke - Første handling - Første møte - Annet møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 OVER ÆVNE
Hanna. Er der ikke noget jeg kan hjælpe dig med?
Klara. La mig få eau de Cologne! Her over tindingerne. Og
la mig få lugte til! Av den du gav mig igår. Litt snart! Du får
ikke op korken? — Der er korketrækkeren! Der, der! Og det
nederste vindu op. Det nederste også!
Hanna. Ja, ja!
Klara. Takk! — Var ikke jorden så fugtig efter det
forfærdelige regn, vilde jeg ut. Får du ikke korken op?
Hanna. Jo, nu straks.
Klara. Skru længre ned. Men ikke for langt. Se så! Se så!
Kom! — Nej; — jasmin!
Hanna. Jasmin? — Ikke det minste jasmin!
Klara. Jasmin, jasmin.....! Der er han! Jeg hører ham!
Der er han! Gud, takk! Jeg blir straks rolig. — Rolig. Å, for
en velsignelse! Der ... er ... han. (sangkommer.)
ANNET MØTE
Sang. God morgen igjæn! — God morgen, kjære Hanna! At
du nu er her! Nej, at du nu er her —! — En slik morgen, så full
av sang og duft, har I ikke i Amerika? Ingensteds i værden!
Klara. Men mine blomster?
Sang. Vet du hvad der hændte mig idag, Klara?
Klara. Du har git dem bort?
Sang. Nej. Ha-ha! Nej, ikke denne gang, sa Tordenskjold.
Hvor du er slem! Nu har vi skjældt og smællt på dette
vedholdende, forfærdelige regn og frygtet for fjællras og skred — og
alskens ulykker ... Og så har regnet bare gjort et storværk av
velsignelse! Da jeg ændelig idag så sol og gik ut ... å, for en
flora jeg møtte! Jeg har aldrig set make til iår! Jeg kom op i
en rigdom av duft og farve, du ... ja, jeg kom med én gang i
slik stemning, at sandelig synes jeg ikke det var skam at gå og
træ ner det græs som stod og gav én så megen glæde. Og så
gik jeg til side og fant mig en sti, og derfra gik jeg og så ner i
de våte øjnene. Slik trængsel der var blant dem, du! Slik
selv-opholdelsesdrift i trængselen! Slik attrå! De minste forsøkte at
strække hals mot solen, de også. Så åpne, så forslukne! Sandelig
var ikke somme så for tidlig på færde, at jeg tror de skjælmer
sender støv på frieri, før dagen er omme! Jeg så nogen humler
allerede! De visste ikke hvor de skulde hen i alle de
duftstrøm-mer! For det ene tusen duftet og lokket hissigere æn det andre
tusen, og der var tusen ganger tusen! Ja, nu går det for siog. Er
der ikke individualitet i denne million-mangfoldighed også? Å, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
