Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Første stykke - Første handling - Tredje møte - Fjærde møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 OVER ÆVNE
TREDJE MØTE
Sang. Det er jo vakkert at hun er så ivrig.
Klara. Du kjære!
Sang. Der er noget så bekymret i stemmen —? — Å, ha nu håb!
Jeg siger dig jeg har aldrig følt mig sikkrere. Og hvem som gir
denne følelse, det vet du. — Klara! — Min ælskede Klara! (Hanknæier
ved hennes seng.) — Føræn vi møtes i den store bøn, må du tillate mig
at takke dig! Jeg har takket Gud for dig idag. I al denne
vår-pragt har jeg takket. Så uændelig var fryden om mig og i mig.
Jeg gik igjænnem i det store hvad vi har levd sammen. Vet du
jeg tror jeg ælsker dig ænnu højere, fordi du ikke helt ut deler
min tro; — derved er du ænnu uavladeligere i mine tanker. Din
hengivelse til mig er helt dit væsens, din viljes — skylles ikke
noget annet. Og at du bevarer din sanhed ved min side, det er
jeg stolt av. — Men når jeg nu husker at du — ute nat tro som
jeg — har git dit liv for mig —
Klara. Adolf!
Sang. Jeg lægger hånden over din munn, dersom du taler. Nu
er det jeg! — A, det er stort hvad du har gjort. Vi andre, vi
gav vor tro; men du gav dit liv. Hvad må du dog ha for en
tillid til mig! Hvor jeg ælsker dig! — Hvær gang min tros-iver
ængstet dig, og du skalv for mig eller for vore barns fremtid, og
da kanske ikke vejde hvad du gjorde ... jeg vet du hadde ikke
kræfter igjæn til at gjøre det bedre.
Klara. Nej, jeg hadde ikke!
Sang. Skyllen blir min. Jeg har ikke forståt at skåne dig.
Klara. Adolf!
Sang. Jeg vet det er så. Du har offret dig stykke for stykke/
Og ikke av tro, ikke av håb om løn her eller hisset; — av
kjærlighed alene. Hvor jeg ælsker dig! — Idag har jeg villet sige dig
dette. Var Hanna ikke gåt ut, hadde jeg bedt henne om at få være
ene med dig en liten stund. — Takk! det er din store dag idag.
Nu kommer snart barnene. — Å, la mig få kysse dig som den
allerførste dag!
FJÆRDE MØTE
Sang. Nu?
Hanna. Klokken er over syv.
Klara. Jeg visste det.
Sang. Er den over syv? — Og barnene?
Hanna. De sov.
Sang. De sov?
Klara. Jeg visste det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
