Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Første stykke - Første handling - Sjette møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVER ÆVNE 209
har du lært mig mere tro æn alle bøker–––Hvorledes kan dette
være muligt? Nej, når de har overvunnet henne, så må jeg
allikevel få vite hvorledes — For at nogen kunde ta dig fra mig...
Rakel. Ikke fra dig, far!
Sang. Om forladelse! Å! Jeg vilde ikke såre dig. — Kom op
til mig! (Hun kaster sig tii ham.) Jeg lover eder, mine barn, at fra nu av
skal jeg ikke nævne det mere. — Men først må jeg få vite — for
det kan I ikke undres på? — hvorledes dette er gåt til.
Elias. Om du vilde tale med mig om det i hele dager, far —
så blev jeg visst ikke færdig med det.
Sang. Nej, det duger jeg ikke til. Jeg kan ikke forhandle om
troen. Jeg forstår mig slet ikke på det.
Elias. Men høre mig må du dog —?
Sang. Når det kan være dig til trøst, så er det en annen sak.
Da vet du jeg vil. — Men kan du ikke sige mig det kort —?
ganske kort? —Hvad var det som fik eder til ... som, ja, som
bestemte eder, barn?
Elias. Jeg kan sige det meget kort. Rakel og jeg, vi fant ikke,
at de kristne var slik som du hadde lært os.
Sang. Men barn —?
Elias. Du hadde sendt os til de beste du visste. Og de var
visst de beste også. Men Rakel og jeg var snart enige, og hun
var den som først sa det: — Der er bare én kristen, og det er far.
Sang. Men, barn, dog!
Elias. Hadde de andre været noget mere eller noget mindre
av det du er, en del av det — ja, da hadde vi visst ikke følt os
skuffet. Men de er noget ganske annet; — aldeles forskjelligt.
Sang. Hvad mener du?
Elias. Deres kristendom er en overenskomst. — I liv og lære
bøjer de sig for det bestående — det på deres sted, i deres tid
bestående. For institutioner, for sædvaner, fordomme, økonomiske
forhold og for alle andre forhold. — De har funnet op utvejene i
læren, så den kommer til at passe det som er.
Sang. Er nu ikke dette strængt?
Elias. Du søker op det idealeste i den og går efter det. Og
så blir der forskjel.
Sang. Men hvad kommer denne forskjel jer ved, kjære barn?
Elias. Den bragte os til at tænke, far. — Kan du undres
over det?
Sang. Tænk, så meget I vil! Når I bare ikke dømmer.
Rakel. Jeg tror ikke vi gjorde det. Og vet du hvorfor? Fordi
vi så, at deres lære var likeså naturlig for dem som din lære er
det for dig.
Sang. Nu ja —?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
