Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Første stykke - Anden handling - Fjærde møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVER ÆVNE 225
Flere (sagte). Dette er sant.
Bratt. Hvis et mirakel viste sig iblant os — et så stort at „alle
som så det, trodde* —? Først kom millionerne stormende til —
de som lever i nød og længes — de skuffede, de fortrykte, de
lidende, de som vil ha retfærdighed. — Fik de høre at Gudsriket
i ordets gamle tydning var dalet på jorden igjæn ... det kunde
være hvor det var — i gråt, i jubel, ja, om de fleste av dem
skulde vite sig i fare for at dø på vejen — hellere dø på den vej
æn leve på nogen annen! De krøp frem av hvær sin by, sin
hytte, sin seng, de syke foran, avsted mot Gudsåbenbaringen. —
Men de blev ikke alene. Alle som søker sanhed på jorden, kom
efter. De først hvis sanhedstrang er størst, de dype, alvorlige
granskere, de høje ånder. Deres glød vilde være skjønnest,
deres tro vægtigst. Det er ikke sanhedstrangen, ikke tros-ævnen,
som mangler dem; det er miraklet! —Alle vil ha visshed og fred
over værdens største spørsmål. Selv de letsindige, de som har
lagt dette til side som unyttigt eller umuligt! De er alle uten
untagelse opdraget til at længes efter mere æn de vet, d. v. s. til
at tro. Men skaf dem pantet! — Pantet på at forkynnelsen er sann!
Ser de det, da tror de også hvad de ikke ser.— Således var det
fra først av. — De som nu slår sig tiltåls med mindre — med sin
personlige erfaring: — de gjør som Muhamedanerne, Jøderne,
Buddhisterne. Også disse påberoper sig alle sin personlige
erfaring! Pantet på at denne personlige erfaring er almen sanhed,
det er det som mangler. Men det er det jeg søker! For det er
lovet! — Å, Gud, min Gud! Jeg står her foran min siste prøve.
Bispen. Bratt, Bratt!
Bratt. Foran min siste prøve. Ti kampen overgår mine
kræfter. Jeg tar avsked som præst — avsked fra kirken, avsked
fra troen — hvis, hvis, hvis —! (Han brister i gråt.)
Bispen. Min kjære søn! Du må ikke —
Bratt. Nej, tal ikke til mig! —Jeg ber! — Nej, hjælp mig at
bønfalle! For er miraklet ikke her, så kan det ikke være! Denne
mann er jo mere æn andre mænn; han er den ædleste jorden
bærer! En slik tro som hans har ingen set. Og en slik tro på
hans tro har heller ingen set.
Alle. Det er sant!
Bratt. Og er det ikke forståeligt? Han hadde stor formue,
da han kom hit. Han har git alt. Der er ikke tal pa så ofte
han har utsat sit liv, når han bragte hjælp. Der er ikke tal på
de mirakler de tror han har gjort. Just fordi de var så mange,
trodde jeg ikke på dem.
Præsterne (sagte). Også mig gik det så.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
