Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Annet stykke - Første handling - Annet møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVER ÆVNE 237
ANNET MØTE
Falk (ta Hans Brå). Vil De tro det at den mann, når han er ædru,
er forknytt og skrøpelig. Hadde jeg hat det slik, så drak vei jeg
også.
Hans Brå. Ja, vi vet om det; vi har ofte set det.
Falk. Han er som en Jerikorose. Vindtør og hværdagsgrå. Men
når den lægges i væte, vokser den op og smiler søndag. — Ja,
godtfolk, jeg sa dere deroppe, da jeg talte ved gravene, at jeg
hadde noget på hjærte som høvde bedre hernere. (Han stiger oP På
trappen. De ordner sig om ham.) — Det jeg begynte med deroppe, og som jeg
også sluttet med, det var: vi må ikke dømme henne! Det skal
bare han gjøre som kjænner os allesammen. Fred over hennes
forpinte hjærte! Fred med hennes navn iblant os! — Det er det
værste med en slik ting som strejken at den bringer så mange
til fortvilelse. Det hænder bare de svakere, siger man. Jeg siger
det hænder de fineste, de som føler stærkest ansvar, derfor ofte
de beste. Som overhodet de beste lider mest, de tar på sig de
StØrSte Offre, Og de får Ungjælle. (Man ser at arbeiderne er enige heri.) ––Jeg
vil ikke lægge skyllen for det på nogen. Men det er vel en og
annen av dere som alt har prøvd hvor hårdt det er, når barna
kommer og siger: „litt mere mat, mor — å gi mig litt mere mat!a
(Bevægelse.)
Falk (smie.) Jeg bærer min skjærv til hvær eneste dag.
En davt). Ja, du er snill!
Flere (likeså). Det er du!
Falk. Uten det hadde jeg ikke lov til at komme her og sige
noget. Min mening, mit råd er at så stor strejk som denne — den
største v i nogensinne har hat — den må ikke vare længe!
Så uvæntet rikelige gaver har flytt in; men her er for mange at
fø; alt nu er der de som vet hvad hunger vil sige. Og det blir
flere. Men intet smitter som fortvilelse; husk det! Da kommer
den tid — og den kan komme snarere æn nogen nu tænker! —
da ingen længer formår at styre de kræfter de her har sluppet
løs. Jeg ser tegn til det, jeg hører trusler om vold og mord —
Blind-Anders. Vold og mord, ja!
Falk. Hvad siger du, gamle?
Hans Brå. Han taler bare om én ting, han Anders.
Falk. Ja, la ham tale!
Blind-Anders. Det var dette me a — stakkars . ..
Falk. Jeg vet det jo. Vi gik jo sammen.
Blind-Anders. Nej, ikke a Tea; je hadde e yngre datter. Hu
som kom op i byen, i et fint hus. Der gjorde dom vold på a.
Falk. Ja, ja. Vi husker det. Men det er ikke herom nu, Anders.
Bjørnson: Samlede værker. V. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
