Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Annet stykke - Første handling - Fjærde møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVER ÆVNE 245
Bratt. Hvad vil det sige —?
Elias. Ja, han har undertiden så forunderlige klare stunder.
Og så måtte jeg love ham det.
Bratt. Du er for god, Elias.
Elias. Nej; jeg er ikke for god; men menneskene har det
for ondt! Også han! En av dem Holger jog ut av sin forretning,
fordi han stemte på vor liste. Det blev for meget for ham; han
gik i stykker og kastedes her ner.
Bratt. Jeg vet det.
Elias. Nå ja, så fulgte han mig der jeg gik og stod. Og satte
sig utenfor mit hus; som en hund. Så lukket jeg ham in.
Bratt. Men når du således tar dig av allesammen — så svækker
du din arbejdsævne, der den mest —
Elias (avbrytende). Unskyll at jeg avbryter dig! Jeg er så urolig
idag. Jeg kan ikke stå stille og høre. Og har så liten tid. Jeg
kommer egentlig bare for at se dig. Jeg hadde så’n trang til
at se dig!
Brått. Men det vi talte om, Elias —?
Elias. La os ikke tale mere om det!
Bratt. Ikke tale mere om det?!
Elias. Siden vil du bedre forstå. Jeg holder ikke ut at se på
så megen uret! Jeg holder ikke ut at høre at de andre skal sejre!
Bratt. Skal de andre sejre?! Er det kommet så langt med
dig at du ett øjeblik kan tro det?
ELIAS. Så langt, ja ––! (Tar om hans hode med begge hænder.) Dig ælsker
jeg! For alt du har været for mig. Fra første dag du tok mig
op her — til din forskrækkelse nu.
Bratt. Ja, Elias, du —
Elias. Nu skal du tie stille. Jeg ælsker dig, som bestandig tør
tro, og være som du tror! Og som tar i så landet ryster. Du
roper in i vore sjæle: mot, mot! For ungdommen vil det sige:
gå videre, videre!
Bratt (forskrækket). Men videre Elias, det vilde nu være at—!
Elias. Du får ikke sige noget! Og heller ikke jeg! (omfavner ham,
knuger ham til sig, slipper, tar atter om hans hode, kysser ham to ganger, slipper — springer dit
op han kom fra)
Bratt. Men Elias —? Du har ingen ret til at gå uten at sige
hvad det er! — Gå videre—? Nu? Forforfærdeligt! (Løpende efter.)
Det må aldrig Ske! (Av al sin magt roper han.) Elias! (Idet tæppet faller.) EHaS
dog! Elias!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>