Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Annet stykke - Tredje handling - Første møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 OVER ÆVNE
med boycotting av bankerne og kamp med forsælgerne,
fragt-damperne o. s. v., o. s. v. — noget aldeles nyt!
Anker. Det går aldrig i evighed.
Mange (forbittret). Det skal gå!
Johan Sverd (raskt). Jeg sætter det går! Går brillant! I
kommanderer fabrikejerne, arbejderne, markedet; derved indirekte
kommune som stat. Hvad blir følgen? At der ved et eller annet
overgrep fra højstæredes side — så megen magt frister
nemlig til overgrep! — bryter ut et oprør, mere intenst forbittret
æn vore forfædres religionskrige! Er vi så kommet længer?
Bakover er vi kommet! Til de villes dager, da alt som vi arbejder
med, blir slåt i knas, oplagene brænt, formænnene dræpt — vi
har alt set litt av det; for vi er ved forpostfægtningerne.
Anker. Det er sant!
Johan Sverd. Og hvad er dette for en krig? Hvem er det
den går ut over? Begge parter! Både ejerne og arbejderne. De
kunde komme meget lettere til det, om de begge blev hjæmme
hos sig selv og bare sendte bud over til hværandre, at på det og
det klokkeslæt skulde de stikke ild på alt hvad de ejde og hadde,
begge parter, og sørge for at branden kunde bre sig bra i byen
de bodde i, og svække landet de arbejdet for! (uviikåriigt bifaii.)
Mo. Sig det til arbejderne!
Johan Sverd. Det får siges til begge parter at de styrter sig
på hodet in i det umulige og unaturlige! Det må være en arvet
blind drift — i slægt med den som søker storhed og poesi i det
overnaturlige. Men jeg siger, at den dag vil komme da
menneskene opdager, at der ligger mere storhed og poesi i det naturlige
og mulige, hvor lite det ofte synes, æn i alværdens
overnaturlig-hed — fra den ældste solmyte av, til den siste præken over den
igår. Om begge parter også i denne sak holdt sig til den
likefremme virkelighed, hvad vilde de så opdage? At den fiende de
begge vil tillivs, han sitter utenfor! Han vokser av at vi
ødelægger hværandre; han får os begge derved bare så meget
sikkrere under sig. Jeg mener kapitalen!
En høj tenor. Nævn ikke kapitalen!
Johan Sverd. Højstærede — hvorfor i al værden skal jeg ikke
nævne kapitalen? Når vi alle vet at i dette unge industriland
arbejder de fleste med lånte penger og gjærne vilde komme bort
fra det? Men kapitalen —
Den høje tenor. Nævn ikke kapitalen!
Johan Sverd o samme tone). Er den kanske hellig? (Latter.)
Mo. Jeg er sandelig enig i det! Disse ørkesløse klager over
kapitalen i al uændelighed ...
Johan Sverd (ænnu mens mo taier). Klager over kapitalen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
