Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - PAUL LANGE OG TORA PARSBERG - Første handling - Fjærde møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAUL LANGE OG TORA PARSBERG 317
Det er Deres hensynsfullhed, godhed og taknemlighed, Paul Lange,
Deres varsomme form, der har rejst et ideal i mig som ingen
annen kunde stå for! Derfor, da De nu kom, så kunde jeg ikke
som De holde mig på avstand. Jeg måtte herhen! Og da jeg så
Deres forskrækkelse, kunde jeg ikke bare mig — lykken gjør
overmodig! Desuten vilde jeg gjøre Dem helt trygg på mig. Da
måtte De vite at jeg visste alt, og at nætop derfor — her er jeg,
Paul Lange!
PAUL LANGE. Men, dU evige Gud ––!! (Han glir stille ned foran henne.)
Tora Parsberg. Men, min ven! (vn rejse ham.)
Paul Lange. Jeg må få gjøre som jeg føler. Og således føler
jeg. - -
Tora Parsberg. La os dog være glade sammen!
Paul Lange. Det kom for uvæntet. Og er for meget på én
gang. Bli ikke forundret. Du vet ikke.....(Må stanse.)
Tora Parsberg. Min ædle, min kjære ven, vi er ikke to unge
mennesker. Vi behøver ikke de store ord.
Paul Lange. Jeg taler som jeg føler. Men jeg kan ikke få det
frem! Min trang — jeg har jo altid stængt for den. Den har
visstnok også været for stor. Så, når jeg nu skal til ... — (Bevæges igjæn,
men tvinger det ned.) Det at savne så længe — tilgi!
Tora Parsberg. Du gav selv med fulle hænder! Ofte
overstrømmende.
Paul Lange. Det var intet. Ikke til at tale om. Men hvad jeg
fik igjæn, var ikke nok! Jeg trængte så umådelig mere! Jeg
vænnet mig til at se på mig selv som — som var jeg ikke normal.
Jeg måtte vogte mig.
Tora Parsberg. Du er så god!
Paul Lange. Å, dette „dua! Det „dua! (Kysser hennes hænder.) En
ukjænt livsvarme. Noget nærere ved mig æn alt hittil. (Rejser sig,
omfavner henne.)
TORA PARSBERG (tar med begge hænder om hans hode og kysser ham). Jeg ælsker dig
Paul Lange. At jeg —! At jeg —! Si det én gang til!
Tora Parsberg. Jeg ælsker dig!
Paul Lange. For en sang! For en ny følelse!—Jeg, som kom
i ydmyghed og bad om følge. Du nævnte ordet, for du vet alt!
Ja, le nu ikke av mig! Jo, jo, le så meget du vil! Min gamle
frygt for latter mældte sig for siste, for allersiste gang! Din lyse
tro på mig smælter al usikkerhed i mig!
Tora Parsberg. Så veltalende!
Paul Lange. Og for litt siden fant jeg ikke engang de
almindeligste ord! Det går som med den byrde du har løftet av mit
liv. Bare ved at nævne alt ondt i det.
Tora Parsberg der).
Bjørnson: Samlede værker. V. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
