Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - PAUL LANGE OG TORA PARSBERG - Tredje handling - Tredje møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 PAUL LANGE OG TORA PARSBERG
borte fra mig uten det vi to skal opleve sammen. — Som hun sa
de ord w Siden“! „På gjænsyn, Paul Lange!“.........Jeg står jo
i en ny morgen — foran livets fulle glans, (stanser og med bratt overgang:)
Hvad må hun dog i grunnen tænke? Ikke idag, men den næste
dag? Når sejerfølelsen er over .....? Ved Gud, jeg tåler ikke
den minste skygge av ydmygelse mere—! — Nu ja, ja, ja! La
det stå sin prøve! Ser jeg det — så er der råd for det. Det er
altid tidsnok. — Med tvil, med tvil og med angst kan jeg ikke
længer leve! Det er det givne. — Nej, jeg kommer utenfor hennes
luft. Jeg må in igjæn i den! Jeg må ha hennes lyskåpe om mig,
til jeg har nådd fast grunn. Jeg svæver. —Jeg flyttes, det var
ordet. — In i hennes armer! Til arbejdsfred! Med ære over mit
navn — uten den er der ingen. Nu skal jeg opleve det: Sjæle
som omslynger hværandre og stiger sammen i en opgave ... det
er dog det højeste av liv. Og det skal bli mit — ja, hvad klager
jeg så over?
Paul Lange (m østiie, som biir syniig i døren). Hvad er det, Østlie?
Kristian Østlie. Et telegram, Deres ekscellence.
PAUL LANGE (læser det. Læser det én gang til, knuger så hånden, med telegrammet i, mot
sit bryst. Smærtelig:) Nej —! Nej —! Disse styrtinger — vil jeg ikke ha
mere aV! Det kan ingen holde Ut. (Slipper telegrammet, bærer begge armer over
sit hode) Dette kommer fra det ukjænte sted, der stemmerne over
en samles og tælles. — Her er besluttet.
KRISTIAN ØSTLIE (har tat telegrammet op, læser det på vejen til borde’, der han lægger det.
Iler derpå forfærdet, men lydløst ut).
Paul Lange. Hadde her været stillhed over dette; — var jeg
forbigåt i stillhed, så ingen visste noget bestemt!.....Men nu —?
Nu blir det kjænt at jeg er forkastet. Det sørger de for som har
voldt dette. Gud tilgi dem det — derved har de sat segl på min
Skjændsel. — Det jeg tænkte inat, var det rigtige. Det hun
overtalte mig til at tro, det var det urigtige. Derefter handler jeg. —
De andre har været tidligere ute. Hadet går fortere. — Sammen
med de mennesker skulde jeg fortsætte? Denne sum av
for-smædelse skulde jeg atter lægge ut for at få være med? In i det
skulde jeg slæpe henne?! (Man ser ham gyse.)— Heri må ingen annen
blande sig! En mann må selv vite når han skal gå sin vej.
(Bestemt og raskt hen mot skuffen, låser op, tar futteralet og stikker det til sig. Lar skuffen stå åpen.
-varmt og inde Hg.) —Jeg handler ut av det beste i min samvittighed.
Ingen mann kan mere. Og ingen dommer kan overse det. (Bøjer hodet.)
Kristian Østlie (kommer).
Paul Lange. Er De her? Jeg har ikke bruk for Dem nætop nu.
Kristian Østlie. Får jeg lov at telefonere til frøken Parsberg?
Paul Lange (ser På ham). Har De læst det — ?
Kristian Østlie. Tilgi, Deres ekscellence!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
