Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - LABOREMUS - Anden handling - Første møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LABOREMUS 369
Dr. Kann. Hvorfor tar ikke De hjæm? Det var dog den beste
løsning.
WlSBY (kaster sig fremover med begge hænder på sine knær, som vilde han nu sige noget..
Lægger sig bakover igjæn\
Dr. Kann. Like før jeg rejste, var jeg på gården, (wisby svarer ikke.)
Da jeg kom, blev hundene Deres som gale. De trodde visst at
så var De heller ikke langt borte, (wisby wir urolig.) Hører De ikke
somme tider losen? Losen oppi åserne?— I den prægtige skogen
Deres? — Det klare målet til Diana?
Wisby. Hvordan — hvordan hadde hundene det?
Dr. Kann. Ja, det var det værste! Eller rettere: det eneste jeg
hadde at utsætte. Diana var blet fet, hun som de andre. Også
hæstene var rent for fete.
Wisby (bruser op, idet han rejser sig). Den dovningen, Ole! Den
stor-dovningen! Har jeg ikke sagt ham det? Har jeg ikke skrevet
det også: La ikke hundene bli fete! Jeg har skrevet det opigjæn
at hæstene skal han røre hvær dag! — (Han jager avsted.) Det er dog
uutholdeligt! Jeg siger Dem — jeg siger Dem, jeg har ingen at
stole på!
Dr. Kann. De tænker dog på at komme hjæm?
WlSBY (svarer ikke).
Dr. Kann. De spør ikke om hvad jeg vilde på gården?
Wisby (stanser). Var nogen blet syk?
Dr. Kann. Nej. De befinner sig vel, allesammen.—Jeg tænkte,
da jeg nu skulde herned, at jeg burde ta noget med til Dem.....
Wisby. Til mig?
Dr. Kann (rejser sig). Jeg gik in i Deres arbejdsrum — og tok med
dette her. (Går hen m etuiet.) Jeg lot gjøre et vakkert etui til det. (Han
løfter det op og sætter det på bordet, idet han spænner ut en stiver som er fæstet baktil.) Ivan-
ske, tænkte jeg, kunde det glæde Dem at se henne igjæn.
Wisby. Det er dog vel ikke —?
Dr. Kann. Jo, det er. Det er henne selv. ((Åpner for et kvinneportræt i
hel størrelse. Hodet er ædelt og av stor Skjønhed. Bare det øverste av skuldrene sees. Hun bærer
en højhalset sort kjole med en hvit, bred kniplingskrave over. Det hele ligner påfallende et portræt
av van Dyck.)
WlSBY. Amalie ––! (Han går langsomt, rædd, hen til det og faller så pa knæ. Når
han rejser sig, tar han sit lommetørklæ og tørrer portrættet varsomt, især på den ene side.)
Dr. Kann. Jeg tror ikke det er støvet. Men det trænger at
ferniseres.
WlSBY. Ja. (Han går langsomt fra det, brister i gråt og sætter sig.)
Dr. Kann. Og Deres datter, Wisby?
Wisby. Jeg har ingen datter. (Nyt utbrudd.)
Dr. Kann. Hvad vil nu det sige?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
