Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - LABOREMUS - Anden handling - Annet møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382 LABOREMUS
Lydia (ner tn flygelet). Og det sa du ikke straks?!
Langfred. Jeg føler mig ikke trygg! Det er visst ikke —
LYDIA (har åpnet flygelet). KOITl I1U! (Slår nogen takter an av hovedæmnet i „Undinen“>
Husker du — ?
Langfred (bestemt avbrytende). —• Nej! jeg vil ikke! Det er ikke på
højde med det der. (Putter manuskriptet dypere i lommen.)
LYDIA (rejser sig, går hen til ham og siger ømt:) Langfred!
Langfred. Du vet ikke som jeg har hat det vondt.
Lydia. Og du skrev ikke til mig. Så var jeg jo kommet!
Langfred. Jeg vilde ikke tilstå det. — Ikke sant? Og sa var
jeg ikke klar.
Lydia. Takk for det du så tydde til mig! Likevel! Du skal
ikke bli skuffet! — En bred, bred stillhed vil jeg skape om dig.
Som bodde du i en skog. I en stor skog, Langfred.
Langfred (opmærksom). Hvad mener du med det?
Lydia. Hele kunsten er at komme alene. Væk fra alt utenom.
Langfred. Naturligvis!
Lydia. Sist kunde vi ikke. Hele tiden gik tapt med det. Med
hvad vi skulde finde på for at bli alene. Det var det som gav
uroen. — Skjønner du ikke det?
Langfred. Kanske —? Ja, vet du —
Lydia (avbrytende). — La os rejse, Langfred! — Ja, der gis ikke
noget annet! — Du og jeg, jeg og du — og stillhed, stillhed, ingen,
ingen andre og intet annet, så skal du se!
Langfred. Ja, gid det gik! —Jeg aer kommet langt ned!
Lydia. La os rejse, Langfred! — Å —! Å, gå med mig i byen!
Nu straks?
Langfred. I byen?
Lydia. Jeg bare springer in og klær mig om, så går vi ut i
byen og gjør os færdige.
Langfred. Hvad har byen med det at bestille?
Lydia. Jeg skal dog ha litt til min rejsegarderobe!
Langfred. Har du ikke nok garderobe!
Lydia. For rejsen? Nej.
Langfred der) Vi som skal bort for at være alene —?
Lydia. Du skjønner visst ikke hvad en garderobe er, du?
Langfred. Jo! Mange kufferter! Store, uhåndterlige hæster!
Fandens hæfte!
Lydia. Men der er noget i alle de kufferter som kan bli til
kunst. Omtrent som dine notepakker. — Svar mig: hvad vet en
maler?
Langfred. En maler? — I regelen ikke stort.
Lydia. I sin kunst mener jeg; i sin kunst?
Langfred. Å! —Jeg tænker: en del om tegning og om farver ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
