Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - LABOREMUS - Tredje handling - Annet møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LABOREMUS 391
LANGFRED (sees at ha møje med at bekjæmpe sig. Ændelig siger han:) Men når hllll
mærket det —?
Lydia. Ja, hvad så? Jeg vet ikke hvad skedde. — Men jeg
tænker mig at hun tok ut sin ret.
Langfred. Sin ret? Mener du rovdyrets ret?
Lydia. Går det ikke an at tale om dette — om dette som
hverken angår dig eller mig — at tale —
Langfred. — rolig om det? — Orker du det, så værs’go! (stillhed.)
Lydia. Du ælsker bare de lykkelige, Langfred. De som har
sine kræfter i orden. Sa de overalt passer in.
Langfred. S—å? Det var derfor undinen blev min første
kjærlighed? Fordi hun har sine kræfter i orden?
Lydia. Nej; det kan ikke siges.
Langfred. Jeg tror heller ikke det kan siges.––––––––-—
Men det var jo egentlig ikke om dette. Det var operaen. Du
har imot ændringen?
Lydia. Har imot den? Det er for lite: Jeghaderden! — Dette
sentimentale juks!
Langfred. Sentimentalt? Dette?!
Lydia. Det blir jo en kamp mellem kjærlighed og moral! Som
om vi ikke hadde nok av det!
Langfred. Jeg er ikke filosof —
Lydia. — Ikke jeg heller! —
Langfred. — men det forstår jeg da at her møter undinen
hvad menneskene har vunnet. Kunde hun fatte det, så hadde
hun sjæl, hun også!
Lydia. Hvad skulde hun fatte?
Langfred. At menneskelivet går efter højere love! Hun
kræn-ker dem og støtes tilbake. Kan du ikke høre havmyldret omkring
henne, hvor det uforstående stormer på! Trosser! Og så svarene
ovenfra, strålesvarene, de sejerslysende lansekast. Og tordenen!
Lydia. Det blir for stort for mig. — Det jeg forstod mig på, var
hennes savn. Hennes smærte ved det hun levde i. Hennes
længsel op til hvad hun ikke kunde nå. Hennes higen efter
højere livsform. Hennes tro på at nå den ved at vinne en manns
sjæl. Og så del i livet gjænnem ham! (Hun bevæges.)
Langfred. Det er der! Og det blir der, altsammen!
Lydia. For at forrådes! For at kastes tilbake i det hun vil op av!
Langfred. Fordi hun vil nå det gjænnem forbrydelse! Hun
bryter den højere værdensorden som hun vil op i! Det går ikke!
Dette er det nye som kommer til.
Lydia. Forbrydelse —? Jeg ser ingen forbrydelse i undinen.
Eventyret om undinen er den store naturlængsel. Den store
kjærlighed til det ovenfor. Det som frælser, hvad så hænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
