Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - PÅ STORHOVE - Tredje handling - Tredje møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PÅ STORHOVE 439
Knut. Fordi jeg ikke skjønte det dengang. Nu først skjønner
jeg det. Ingen har sagt et vondt ord om mig til dig uten Maria.
Hans. Så du da ikke hvor jeg led, Knut?
Knut. Jovisst.
Hans. Og du kunde ikke tale til mig?
Knut. Skal jeg si dig grunnen? Hvorfor jeg ikke gjorde det?
Hans. Ja.
Knut. Det vil gjøre dig ondt.
Hans. Likefullt.
Knut. Hun hadde forbudt mig det, Maria. Jeg skulde intet si
til dig.
Hans (efter en stund, toniost). Maria hadde —?
Knut. — forbudt mig det. (Nærmere.) Som hun hadde forbudt dig at
si noget til mig. Ikke sant? — Nu skjønner jeg det nemlig.
HANS (står en stund. Han vet åbenbart ikke av sig. Vågner så, går hen og sætter sig, som
må han læsse av sig).
Knut. Hun har ordentlig ... Nej, jeg skal ikke sige mere!
Hans. Men Knut, iforgårs kvæll, da vi to blev uvenner — som
hun gråt. Og gik imellem os. Rent fortvilet. Det var da ægte,
..... Og bakefter, da vi kom alene, hun og jeg, ja, hun var
så god mot mig. Hun lovte mig da noget hun aldrig før hadde
villet.
Knut. Jeg tænker hun var blet alvorlig skræmt.
Hans (ser op). Skræmt?
Knut. Det var jo nær kommet til forklaring mellem os brødre.
HANS (rejser sig og stirrer på ham, sætter sig igjæn og gjæmmer sit åsyn).
Knut (mer og mer deltagende, ser på sin bror). Det kan ikke lægges
anderledes ut — synes jeg. — Men naturligvis —. Måske er der ting
vi ikke kjænner. Jeg kan jo ta fejl.
Hans (ser op). Du tar fejl! Hun gik jo in på at vi skulde møtes
her i kvæll. (Rejser sig.) Så er hun ikke rædd for at det skal komme
til forklaring mellem os brødre? Så ønsker hun den tværtom.
(Går mot Knut.) — Ja, svar mig på det!
Knut. Hans — min bror! Jeg skal heller rejse igjæn.
Hans (overvældet). Hvad siger du, Knut?
Knut. Heller det. Så har dette slut. Jeg skal rejse. Om du
vil: i kvæll.
Hans. Jeg har hele tiden hat mistanke til dig. Like til nu. Jeg
nægter det ikke. Men med det gjør du til sant alt du har sagt.
(Bevæges.) — Så er det sant.....! Og så er det ikke slut! Så
begynner det nætop! (Dækker sit åsyn.) Gud hjælpe mig nu!..... Nu
går vi begge to til henne!
Knut. Ikke som du er nu. — Nej, det vil jeg ikke være med
til! Så heller til mor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
