Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
-i
får du gå ned til han «Tobias» da, snuppen min, for
han fik de sidste.
Lille Erling lægger sin hand i hans arm.
— Har du ikke de kakerne til mig og hun Tulla
heller da far?
— Gå væk, unge — hadde jeg bare en dram! Ja
vi svende vi ere nogen lystige folk, helst når flasken
og glasset er igang! Ja, vi turer og vi drikker og
vi lever på restrasjonerne som grever — sålænge
vi har penge i vor pung. — Ha, ha, ha — ja det for
står sig. Hør du kone, skal jeg synge en god drikke
vise for dig?
— Nei kjære dig, Ole, vær nu snild da.
— Ja, så lægger jeg mig.
Han råver hen i en krok hvor han falder over
ende på gulvet; snart er alt stille. Men henne under
fillerne i sengen ligger den grætende hustru og de
hungrige barn i en klump og fryser, og der høres alt
i et en skarp hoste av den lille Tulla.
Det er et halvt år senere. I en seng på hospitalet
ligger en blek, uttæret kvinde og smiler til to små
velpyntede barn og en ældre frue, der sitter ved
sengen. Den syke har lagt sin hand på den lille
pikes hode og ser hende kjærlig i øinene.
— De skal rigtig ha tak, kjære frue, som har
været så snild mot mine små. Gud velsigne Dem.
— Å kjære, det er da ikke noget at takke for; jeg
har alene gjort min simple menneskepligt. Og bar
nene kunde jo umulig være hos ham, manden Deres
mener jeg.
En liten pause.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
