Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
dårlige kamerater, hvor en færdes, så er det ikke
greit. «Vil du ha en dram,» sa en. «Nei,» sa jeg,
«gi mig heller litt mat.» — «Ånei far, du får ta det
du får.» Og så begyndte det igjen.
— Er det længe siden De begyndte at drikke,
Henningsen? spurte jeg.
— Å ja, sa han, det var, da jeg arbeidet som svend
i Danmark. Der var det øl og dram, øl og dram, øl
og dram dagen lang. Det var likeså sikkert som fro
kost og middag det. Jeg var ung dengang og gik
med strømmen som de andre.
— Ja ja. Men der er håp for Dem endda, Hen
ningsen, sa jeg.
— Ja tror De nu egentlig det? Jeg har sandt at
si tænkt på i de sidste dage, at det kanske var bedst
at få gjort ende på dette elendige forspildte liv for
test mulig; for det bærer vel til helvede likevel.
— Fy, Henningsen, sa jeg, snak ikke så umandig
og stygt! Nu begynder De fra nyt av. Gud vil
gjøre Dem til et nyt menneske og hjælpe Dem mot
fristelsen. Når mennesker har så megen medliden
het med Dem, som De har set at vi har, hvad må så
ikke Gud ha?
— Ja, tror De det?
— Nei, jeg tror det ikke, jeg vet det. Gud vil!
Og så rullet toget avgarde.
LENSMANDSFULDMÆGTIGEN.
Det var i 1907 eller 1908 jeg mottog et brev fra
en dame, som jeg forresten ikke kjendte. Men jeg
kjendte hendes far som en gudfrygtig og i enhver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
