Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
hadde him en datter på snart 17 år og 5 ukonfir
merte barn. Hvad hadde livet været for hende an
det end et ustanselig slit i fattigdom og usle kår, en
kamp for mand og barn. Seiv hadde hun været
tapper og kjæk. Hvem kunde undres på at hun
kunde bli litt skarp i munden og bitter av alt hun
hadde hat at gjennemgå! —
Den ældste datter var apen og lys ved ktmfirma
tionen, men hvor fristelsen ligger snublende nær.
Dagen efter ungdomsforeningens fest for konfir
manterne kommer moren gråtende ned på prestens
kotor: Hjørdis har ikke været hjemme inat, og jeg
er så ræd for hende. Hendes frygt var heller ikke
ugrundet. En veninde hadde passet hende op uten
for kirken efter festen, og hun var blit med hende.
— Skal det bli morens historie omigjen med dat
teren?
Tankerne kom og gik, indtil vi omsider nådde
Ullevold. I et værelse for sig seiv lå Aksel, med
remmer spændt over sengen, mens pleiersken stadig
holdt vakt hos ham. Han var klar, da vi kom, ial
fald såpas at han kjendte os. Stille lå han og så
med store, blanke øine, da jeg nævnte for ham at
nu måtte han forberede sig på døden og be den
enkle bøn: Gud vær mig synder nådig. Han foldet
hænderne og provet at følge med, da jeg bad en
kort bøn for ham og hans hutsru og barn. «Aksel,
kanske det er sidste gang vi sees her i verden,» sa
hans hustru gråtende, idet hun klappet ham på
kindet, «farvel og ha det godt.»
Overlægen og assistenten, fulgt av oversøsteren
kom på visitten, og vi trak os tilbake. Det blev den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
