Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
— Gi dem pølse, sa jeg og betalte dåmen.
— Sen-ti-men-ta-li-tet! grinte en foraktelig stem
me bak mig. Det var en gammel pelsherre.
Da for ekskeiseren i Doorns ånd i mig, og jeg
snudde rnig og så gammelgalanten i det hvite av
øinene og hvæste: — Hvis De nogengang kommer og
besøker mig, så skal jeg gjore med Dem, som eks
keiseren i Doorn gjorde nylig med den tyske biskop
pen, som var hans gjest, og jage Dem ut mitt på
svarte natten!
I RETSSALEN.
Hun så ut til at være omkring 30 år. Hun var
anstændig klædt, men ansigtet var blekt og avmag
ret. Sult lyste frem av hvert træk. Med møie vak
let hun hen til skranken. På armen bar hun et litet
barn, som utmattet av sult lå hensunket i dødlig
nende dvale med hodet på morens skulder. Hun ret
tet et bedende blik mot assessor og vendte derpå
øinene mot en bænk ved væggen.
Assessor gav et vink; en stol blev bragt frem.
«Sæt Dem ned,» sa han.
Kvinden såtte sig; et uttryk av taknemmelighet
lyste frem av de lidende ansigtstræk.
Assessor bladet i sine papirer.
— De er Louise Rasmussen?
— Ja, hr. assessor.
— De er anmeldt for onsdag aften at ha gått ind
på en kafé og bedt agent Aspegård om en almisse.
Hvad har De at si til det?
— Jeg kjendte ikke den herre.
— De tilstår altså, at De har betlet?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
