Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
mænd; for hvad skulde jeg kunne si dem, som kunde
være dem til hjælp? Kanske de endog vilde le mig
ut og ikke høre på mig? Jeg hadde jo aldrig stat
overfor en slik forsamling før.
Søster Thea sa op en sang, og den blev sunget med
liv og kraft. Vi hadde ingen musik. Så sa hun om
trent så: «Nu vil vi knæle ned og bede. Vi har en
ny mand hos os iaften for første gang, og vi vil be
for ham, at han må få være til velsignelse for os.
Og så vil vi be for møtet vort». Dermed faldt vi
ned — d. v. s. så mange som hadde frimodighet til
det, og det blev en rigtig god bønnestund.
Så skulde jeg tale. Hvad der blev talt om erindrer
jeg ikke, endsi da hvad der blev sagt; men jeg
erindrer, hvor jeg blev grepet ved at lægge merke til
«klumpen» nede i salen, hvordan de lyttet stille og
andægtig. Der var åpenbart en spræk i hjertedøren,
en spræk gjennem hvilken Guds kjærlige kalden lød
ind til sjælen.
Jeg måtte mindes det kjendte vers:
«Dypt på hver hjertebund findes der strenge,
slappet av synden, dog stemmes de kan.
Rør dem med venlighet, snart skal du finde:
kjærlighets hand kan slå tonerne an».
Jeg har talt til mange forsamlinger i Blå kors siden
den gang, og ikke altid har der været sådan opmerk
somhet som ved mit første Blåkorsmøte. Men sand
heten av dette vers har jeg dog fåt opleve atter
og atter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
