Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
jeg skulde ha en samtale med søster T—, G. for
enings leder, for at få et indtryk av arbeidet.
Til avtalt tid banker jeg på en dør i en bakgård
i Nordre gate. Jeg fik intet svar, men hørte stemme
indenfor, og hvad jeg hørte gjorde, at jeg stille
åpnet døren og smøg ind.
Da så mine øine et fagert syn: To mennesker på
knæ i bøn til Gud. Den ene var en kvinde i Norske
kvinders sanitetsforenings dragt, den anden en stak
kels forkommen mand. Hvad der blev talt dem og
Gud imellem — ja derom tier vi.
En bedre indtroduktion i Det blå kors kunde jeg
neppe ha fat. Da manden var gåt og vi to var blit
alene fik jeg vite, at denne mand levet et meget
ulykkelig liv. Hans hjem var ødelagt, han hadde
mistet sit gode arbeide og det var hans ulykkelige
hang til sterke drikke, som var årsak til elendig
heten. Nu hadde man i Det blå kors tat sig av ham
og skulde søke at hjælpe ham på fote igjen.
Et par dage senere kom jeg tilbake og fandt da
en liten B—98 —9 års gut i stuen. Han så sykelig ut,
dårlig Klædt og hans ansigt bar præg av, at han
hadde lært nød og sorg at kjende.
Hvem der eiet gutten? Jo søster T. hadde været
i ovennævnte mands hjem og fandt der forholdene
slik, at hun fandt at måtte ta med sig denne gutten,
den mindste av barna, til sit eget hjem.
Og godt blev der stelt med gutten. Kiær fik han,
mat fik han, pas og god pleie, hygget for og værnet
om av kjærlige hænder.
Se, således lærte jeg Det blå kors at kjende, og
nu var det ikke vanskelig at træffe min bestemmelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
