Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
måtte den jo ha, og så kaldte vi den «Blåkorsstue».
Litt senere leiedes lignende lokale i Sannergaten,
likesom Møllergatens forening (som den første for
ening blev kaldt) leiet Møllergaten 24 og åpnet Blå
korsstue der.
Og det var et velsignet påfund dette med Blå
korsstuerne. Adskillige stakkarar blev revet ut av
lasten, og ved Guds nåde blev flere virkelig nye
mennesker. Og andre svake sjæle blev bevart fra
nye fald ved på Blåkorsstuen at kunne hente den
støtte og opmuntring, som de så sårt. trængte.
Imidlertid fandt man, at det var ødslen av kræf
ter at holde flere «stuer» gående på én gang. Og
de økonomiske kræfter var jo ikke store. Man fik
derfor av indremissionen velvillig overladt et bak
værelse i Calmeyergatens missionshus til en fælles
Blåkorsstue. Og her blev da rigtig et gildt centrum
for vort arbeide. De som gik ind og ut der tænker
visselig tilbake på Blåkorsstuen i Calmeyergaten
med varme taknemmelig tanker. Søster Thea Nilsen
og hendes medarbeidere gjorde et udmerket ar
beide der.
Da vi så i 1910 leiet Seilduksgaten 41 (hvorom
mere i næste kapittel), flyttet vi Blåkorsstuen did.
Og der holdt den tilhuse, til den kunde flytte ind
under Oslo kreds’ eget tak i Storgt. 38.
Litt efter litt optok Blå kors denne form for
redningsvirksomhet også i en række andre byer.
Her skal fortælles nogen småhistorier fra Blå
korsstuernes virke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
