Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
— Husker De ikke, at De lånte mig 5 kroner, så
jeg skulde komme mig bort fra byen og dens
fristelser?
— Nei, jeg kan ikke si det; vi forsøkte jo at
hjælpe så mange.
— Jo, jeg fik låne 5 kroner av Dem, og jeg har
aldrig ladet høre fra mig og aldrig betalt dem til
bake. Og det har pint mig i alle disse årene. En
gang så jeg Dem på gaten i Drammen; men jeg
skammet mig så, at jeg orket ikke at tale til Dem.
— Det var de 5 kronene som reddet mig. Og nu vil
jeg takke Dem og betale min gjeld.
Hvad der videre foregik mellem de to hører ikke
hid. Jeg har bare villet nævne dette lille træk som
et eksempel blandt de mange på, at vort arbeide,
øvet i Jesu Kristi kjærlighet, har båret og bærer
flere frugter end dem vi i øieblikket ser.
VESLE-KNUT.
Fra en anden av vore Blåkorsstuer fortælles:
I en av vore barneforeninger var der en snild liten
gut blandt medlemmerne. Han het Knut, men blev
som regel kaldt «Vesle-Knut» da han var så liten av
vekst, trods sine 11 år, og meget underernæret.
Han var eneste gut i søskenflokken derhjemme,
sin mors forsorger, idet han gik omkring i husene og
solgte skosværte, band og lidser etc. Han var me
get kvik og opvakt, og temmelig rapmundet, når
det gjaldt at anbefale sine varer fra den lille sæpe
kasse, som utgjorde «butikken».
Knut var flink til at komme til møterne og flink
til at synge og såtte liv i hele flokken, når han kom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
