Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
Der hændte imidlertid intet merkværdig, hverken
for Blå kors eller indremissionen.
Og bevilling til den nye restauratien blev ikke git.
I Østfold var den såkaldte «Borregårdsretten» i
sin tid en forfærdelig kilde til drukkenskap og der
med følgende ulykker og elendighet. Denne brænde
vinsrettighet hadde sit navn av, at den i enevolds
tiden var tildelt Borregårds gods ved det nuværende
Sarpsborg som et stedsevarende privilegium. Ret
tigheten var følgelig efter sin oprindelse uavhængig
av al bevillingsmyndighet. Efterat ha været übe
nyttet i en lang årrække sattes den i verk igjen med
både salg og skjænkning ved utløpet av 1897, i hvil
ket år Sarpsborg brændevinssamlag blev nedstemt
og nedlagt. Og der fløt en stadig og ustanselig
strøm av brændevin ut derfrå over det hele land.
Værst var det dog for Østfold.
Fra det offentliges side blev der så anlagt søks
mål mot Borregård for at få rettigheten prøvet og
om mulig ryddet væk ialfald begrænset. Men et så
dant søksmål vilde jo trække i langdrag, likesom
utfaldet var helt uvisst.
Ved århundredeskiftet og utover eiedes Borre
gård fabrikker av et engelsk selskap, hvis chef var
mr. Partington. Han var methodist, og man mente
at han som sådan efter sin kirkes forordning ikke
kunde være med på at drive brændevinshandel. Og
man trodde, at når han ikke hadde tat skritt til at
få brændevinshandelen stoppet, så måtte dfet komme
«BORREGÅRDSRETTEN».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
