Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
Den fredelige stilhet og den regelmæssighet i
arbeide, hvile og spisetider gjorde snart sin virk
ning i min organisme.
Jeg vilde bli frisk og jeg blev det. Dette er dog
en sandhet med modifikationer. For jeg fik jo
senere erfare at det ikke var «jeg» men Jesu Kristi
übeskrivelige kjærlighet og Tidde som var den
seirende.
Mine tanker, ord og gjerninger blev litt efter
hvert mere og mere normale. Alkohol i enhver form
var jo banlyst fra vore omgi velser. Vi var jo sam
men flere stykker i de forskjelligste aldre, tempe
ramenter, opdragelse og livsstillinger.
Der var således rik anledning til at studere både
sig seiv og andre og de erfaringer jeg samlet har
senere været mig til stor velsignelse.
Vistnok er det så at alt er fra Gud og alt er av
nåde uforskyldt, men Gud er på et vis likesom av
hængig av sine egne skapninger — os mennesker
altså. Vi kan ikke sætte os på en stol med hænderne
i skjødet hverken hjemme eller på Blåkorshjemmet
og vente på at der skal ske et under.
I en liten tale som De engang holdt for os der
oppe, sa De at det gjaldt for os, «at vi la alt, — alt
vort ned for Jesus».
Dette «alt vort» kunne jeg senere ikke glemme,
og da jeg efter ca. et halvt års ophold på hjemmet
atter kom hjem til mit eget, sang der stadig i mit
hjerte «alt vort ned for Jesus».
Jeg vet nok at mange, kanske de fleste desværre,
vil dra på smilebandet av denne tilståelse og stå
rent uforstående overfor en sådan naivitet, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
