Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
slog stort på, — for så at reise fra det hele i
ruiner.
Sin arv fra barndomshjemmet, hvor den kristelige
tone fyldte alle stuer, tok han med sig også ind i
sin fornedrelse og slåp — trods al synd — aldrig
tak i Gud, eller rettere: Gud slåp ham aldrig.
Så kom han på sykehuset træt og nedbrudt og
fik der gjennem sit lange sykeleie tid til eftertanke
og til at samle sit sind om det ene fornødne. Døden
hadde merket ham og sendt ham et varselsskudd.
Og hans bror, der sat hos ham i hans siste timer,
gik med bud til hans venner, at han gik bort i fred.
Han hadde fåt fæste i sin barndoms Gud og sin
barnetro.
EN DAG PÅ BLÅKORSHJEMMET.
Nei hvad var det dog for skramling og
spektakkel !! Jeg reiste mig halweis i sen
gen, gned øinene og fik dem såvidt op, at jeg kunde
se på klokken, — den var 7. Og ved litt anstren
gelse av hjernen kom jeg så på det rene med, at
det måtte være pikerne, som hadde været ute med
«vækkeruret» nede i hallen. Og «vækkeruret» —
ja det var en stor kubjelde som blev rystet efter
trykkelig! Nogen særlig bedårende musik frem
bragte den jo ikke; men det var heller ikke menin
gen; hensigten med levenet var at vække gjennem
tre etager, og det greidde den udmerket. — Jaja;
så var det at komme sig på benene da og få klædt
på sig.
Klokken 8 kalder «matklokken» (d. v. s. kubjel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
