Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var faldet en Sten fra mit Bryst. Og om Morgenen
kom Kammeraterne og hjalp mig bort.
— Før Døden er der mange, som ser Gud.
Det er Dødsfrygten, som gør det, Wanja.
— Dødsfrygten? Det kan være. Men tror du
vel, at Gud kan vise sig for dig i denne snavsede
Knejpe? Nej, før Døden udvider Sjælen sig, saa
den ser til de yderste Grænser. Derfor ser Men-
neskene tiest Gud lige før Døden, og saadan saå
jeg Gud.
Ja, — fortsætter lian efter en Stunds Tavslied,
— det er en stor Lykke at have set Gud. Saa-
længe man ikke har set ham, tænker man slet ikke
paa ham. Man tænker paa alt andet, kun ikke
paa ham. Man fantaserer om Overmennesket.
Tænk dig: Overmennesket. Og saa tror de, at
have fundet de Vises Sten, Løsningen paa Livs-
gaaden. Efter min Mening er alt dette kun Smerd-
jakow om igen: Man elsker ikke sin Næste, fordi
man elsker dem, der boer paa andre Kloder. Men
hvorledes kan man elske disse, naar man ikke
har Kærlighed til alt det nære, der omgiver en?
Jeg tror, det er let at dø for andre, at dø Døden
for Menneskers Skyld. At give Livet hen er svæ-
rere, hver eneste Dag, hver Stund af Livet at
leve i Kærlighed, i Guds Kærlighed til Mennesker,
til alt, som lever og aander. At glemme sig selv
og ikke bygge Livet for sig selv alene, det er
det svære. Mennesket i os er blevet forhærdet,
formummet i Dyrehud! Aa, kære Ven, bittert er
det at se, hvor Menneskene raser som besatte. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
