Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han var og blev jo alligevel død. Saadan var det
nu en Gang bestemt af Skæbnen.
Han bøjer sig over Bordet og hvisker:
— Men vores, heroppe knalder de nok ned
med en Bombe. Hver eneste Dag finder de Pro-
klamationer paa hans Bord: Belav dig paa en
Bombe, snart maser vi dig! . . . Og husk mine
Ord: Det ender med, at de sprænger ham i Luften.
Ja, det g ø r !..........
Jeg er af den samme Mening.
* *
20. April.
Igaar mødte jeg endelig Elena. Jeg tænkte
ikke paa hende. Jeg havde næsten glemt, at hun
var her i Moskwa. Jeg gik paa Petrowka og hørte
pludselig nogen kalde paa mig. Da jeg vendte
mig om, stod Elena foran mig. Jeg saå hendes
store, graa Øjne og tunge, sorte Haar . . . Vi
følges ad, og hun siger med et Smil:
— De har glemt mig.
Aftensolen sender et Straalebundt lige i vore
Ansigter. Gaden fortoner sig i dens Lys, og Sten-
broen gløder guldsprængt. Jeg er rød som en
Valmue, da jeg svarer:
— Nej. Jeg har ikke glemt Dem.
Hun tager mig under Armen og siger sagte:
— Bliver De her længe?
— Jeg véd det ikke.
— Hvad gør De her?
— Jeg véd det ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
