Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Jeg? Ingenting.
— Hvorledes ingenting?
Jeg rejser mig fra min Plads:
— Andrei Petrowitsch, Komitéens Beslutning
glæder mig oprigtigt, men at sætte m e r e Kraft
paa Terrorismen paatager jeg mig ikke.
— Men hvorfor, George? Hvorfor dog?
— Prøv selv paa det!
Han slaar i den største Benovelse ud med
Armene. Jeg ser hans tørre, gule Hænder og
magre, tobakssvedne Fingre.
— George, de ler ad mig?
— Nej, jeg ler ikke.
Jeg gaar min Vej. Han bliver rimeligvis længe
siddende med sit Teglas og spekulerer over, om
jeg lo ad ham, eller om han fornærmede mig.
Og jeg siger igen til mig selv: Stakkels, gamle
Mand, stakkels, store Barn.
* *
11. Juli.
Wanja og Feodor er her nu ogsaa. Jeg har
aftalt alle Enkeltheder med dem. Vi udfører den
en Gang bestemte Plan. Om tre Dage, den 15. Juli,
kører General-Gouvernøren til Teatret. Indtægten
af Forestillingen tilfalder de saarede i Krigen.
Han kan ikke undlade at vise sig i Teatret.
Klokken syv bringer Erna mig Bomberne.
Hun gør dem i Stand i sit Værelse paa Hotellet.
Hun har Hylstre og Sprængstof hos sig. Hun
tørrer Kvægsølvet over Spritapparatet, lodder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
