Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg ser ind i hendes blaa og sorgfulde Øjne.
— Erna.
— Kære, George . . .
— Erna, du maa hellere gaa.
Hun kysser mig.
— George, jeg fordrer jo ingenting, beder
heller ikke om noget. Vær kun en Gang imellem
sammen med mig . . .
Natten sænker sig stille over os.
* *
31. Juli.
Jeg vil ikke tænke paa Elena, og alligevel
er mine Tanker hos hende. Jeg kan ikke glemme
hendes Øjne: De lyser som Dagen, naar den
er paa sit højeste. Jeg kan ikke glemme hendes
Hænder: De er lange og gennemsigtige som hvide
Nætter. Menneskets Sjæl aabenbarer sig i Øjnene
og Hænderne. Kan et skønt Legeme vel have en
vanfør Sjæl? . . . Men selv om hun ikke var
fuld af Glæde og Stolthed og kun var en Træl,
hvad gjorde saa det? Jeg v il hende, og der er
ingen bedre og dejligere til end hende. I m in
Kærlighed til hende er hendes Skønhed og Magt.
Jeg mindes Sommernætters halvdunkle Skyg-
geleg. Fra den dugdrukne Jord stiger mælke-
hvide Taager. I deres bløde Bølger drukner Sko-
venes mørke Træk. Stjernerne funkler mat. Luf-
ten er mættet af Høduft. I saadanne Nætter er
der Troldom over Jord og Mennesker.
Ja, Troldom! . . . Hvad bryder jeg mig egent-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
