Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. August.
Jeg ligger med Ansigtet begravet i mine
brændende Puder. Det er ved at blive lyst. En
svag Rødme farver Morgenhimlen . . .
Vi har igen haft Uheld med os,, ja, mere
end det, Ulykke. Vi har lidt et Nederlag. Feodor
gjorde naturligvis alt, hvad han kunde. Lod han
vel Kareten slippe forbi sig? Eller kastede han
ikke Bomben? Eller eksploderede den maaske
ikke?
Jeg er ikke ked af det for Feodors Skyld, ja,
jeg er ikke en Gang ked af, at jeg ikke kunde
komme til at forsvare ham. Selv om jeg nu ogsaa
havde dræbt fem Portnere og Politibetjente, hvad
havde det saa nyttet. Er det maaske det, jeg
vil? Nej, jeg er ked af, at jeg ikke vidste, at Ge-
neral-Gouvernøren stod to Skridt fra mig i Porten.
Havde jeg vidst det, havde jeg ventet paa ham og
dræbt ham.
Men vi rejser ikke herfra og opgiver ikke
vort Forehavende. Hvis det ikke lader sig gøre
at dræbe ham paa aaben Gade, trænger vi ind
i Slottet. Vi sprænger det i Luften sammen med
os selv og ham og alle, som er med ham. Han
er vel til Mode nu. Han triumferer og føler sig
sikker og frygtløs: Hans Herredømme er ufor-
gængeligt og hans Magt urokkelig . . .
Men hans Time skal dog slaa.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
