Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. September.
Idag var Wanja til Doms. Jeg ligger paa en
Sofa i et tilfældigt Logis. Den mørke Nat skuer
tungt gennem Vinduet ind til mig. Paa Himlen
ser jeg et Stjernesmykke.
Jeg véd, hvad Wanja har gjort idag: Han
har ligget paa sit Sovested i Fængslet. Af og til
har han rejst sig og er gaaet hen til Bordet for
at skrive. Og nu funkler det samme Stjerne-
smykke baade i hans og mine Øjne. Thi hverken
han eller jeg sover.
Jeg véd ogsaa, at Henrettelsen finder Sted
imorgen tidlig. Imorgen træder Bødlen i rød
Skjorte ind til ham med Reb og Pisk i Haanden.
Han bagbinder Wanjas Arme, saa Rebet æder i
Kødet. Under Hvælvingerne høres Sporer klirre.
Skildvagterne rasler med Bøsserne og retter sig
sløvt. Portene slaas op . . . Over Sandbanken i
Floden ligger der hvid Taage. Fødderne s\nker
i det vaade Sand. I Østen gryer Dagen. Mod den
blegrøde Himmel staar en ret Vinkel som en dun-
kel, brudt Linje. Det er — Galgen. Det er —
Loven.
Wanja stiger op paa Skafottet. I Morgenens
Halvlys synes han helt graa, Øjne og Haar af sam-
me Farve. Det er koldt, og han gyser, saa Halsen
synker dybere ned i den opslaaede Krave. Bødlen
trækker Galgesærken over hans Hoved og lægger
Rebet paa ham. De staar ved Siden af hinanden,
han i den hvide Sækkekappe, Bødlen i sin røde
Skjorte. Lyden af den bortsparkede Taburet træn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
