Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januari. N:r 1 - Carl Johan Elmquist: Brev från Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CARL JOHAN ELMQUIST
BREV FRA DANMARK
Övergången fra Krig til Fred er ikke gaaet
sporløst hen over den danske Skönlitteratur.
Naar man staar i en dansk Boghandel og giver
sig Tid til at læse de smaa Resuméer, der gerne
staar trykt bag paa Romanernes Omslag, vil
man mere end een Gang støde paa en Sætning,
der ser omtrent saadan ud: »Selv om Bogen
handier om Krigens danske Ungdom, er det
dog ikke nogen egentlig Krigsbog, men en smuk
og gribende Kærlighedshistorie, der...« etc.,
etc. Det er, hvad Forlagene har gættet paa, at
det store læsende Publikum gerne vilde have:
Bøger, som nok handier om Krigen, men som
alliigevel ogsaa handier om noget andet.
Dog er der ingen Mangel paa egentlige
Krigs-bøger. Hvert eneste Forlag har sin -— eller
sine — Sabotørromainer, af hvilke de bedste er
virkelige Digterværker, medens de daarligste
har en fæl Bismag af Spekulation. Denne
Litteratur, som har fundet rivende Afsætning, har
dog svært ved at hævde sig ved Siden af den
meget rige, rent dokumentariske Litteratur,
hvor Besættelsestidens og Frihedskampens
for-skellige Faser belyses. Den bedste danske
Sabo-tørroman, der hidtil har set Lyset, er
utvivl-somt Ole Juuls »De røde Enge«, men den
saa-velsom Bent Demers »... men ikke forgæves«,
udkom jo i Sverige længe før de kunde udgives
paa Dansk, og skal derför ikke nærmere
om-tales her.
Vender vi os nu til de Bøger, hvormed de
danske Forfattere siger Farvel til Vaabnene,
Romaner, der baade handier om Krig og om
noget andet — fortrinsvis Kærlighed — er
Ud-valget meget rigt, og Kvaliteten meget
varie-rende. For de fleste Forfattere har det vel
næsten været en Selvfølge, at de maatte have
Krigen med under en eller anden Form, fordi
den faktisk har præget hver eneste Danskers
Tilværelse i de sidste seks Aar, men andre synes
at have øvet Vold mod Krigsguden og trukket
ham ved Haarene ind i deres Bøger, blot for
at være med i Laget.
Den værste i saa Henseende er Mary
Waage-christensen, en Forfatterinde af et svært
robust og tøjlesløst Talent, der ikke altid
kommer, maar hun kalder. I Efteraaret udgav
hun sin hidtil daarligste Roman, »Du er min
Fjende«. Dens Handling udspilles i et eller
andet ikke nærmere angivet Land i
Mellem-europa, »nær Grænsen mellem to krigsførende
Lande«. I en vild og øde Skov lever her en vild
og erotisk Kvinde alene sammen med sin
sinds-syge Svoger, som hun hader og afskyer. Hendes
Månd er faldet i Krigen, og det er hun ikke
ked af, thi ogsaa ham hadede og afskyede hun.
»Hendes Liv var Had«, hedrler det om hende.
Nu sker det, at en saaret fjendtlig Flyver i et
grueåigt Snevejr søger Tilflugt hos hende, og
hun tager sig af ham og plejer hans Saar, skønt
hun ogsaa afskyer ham, thi han er jo Fjeinden!
Men samtidig med at hun hader ham, drages
hun mod ham af sine vilde Sansers Begær
— det oplyses udtrykkeligt, at hun er
rød-haaret! — og eftersom der jo staar i Skriften,
at man skal elske sin Fjende, og eftersom
3 BLM 1946 i
33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
