FÖR BOKSAMLAREN gave, havde endnu ikke faaet Interesse for Munks Bøger, de kunde stadig købes for nogle faa Kröner. Det har her en vis Interesse at drage Sam-menligning med Oplagstallene for Original-udgaver af de store Dramatikere før Munks Tid. Desværre kender jeg kun nogle enkelte af Strindbergs Oplagstal og deriblandt ingen sceniske Arbejder. Men da Bjørnson første Gang udgav et Skuespil, det var ”Kong Sverre” i 1861, var Oplaget 1 230 Eksempla-rer. Ogsaa de tre følgende, ”Sigurd Slembe” 1862, ”Marie Stuart” 1864 og ”De Nygifte” 1865 tryktes første Gang i mellem 12 og 1300 Eksemplarer. Men med ”Sigurd Jorsalfar” i 1872 steg Tallet til 3 200. Da Henrik Ibsens ”Brand” tryktes 1866 var Oplaget 1 250. Bogen kom i 14 Udgaver indtil Aarhundredskiftet og Oplagstallene steg stærkt. Ogsaa ”Per Gynt” i 1867 holdt sig første Gang til de 1 250, men allerede ”De unges Förbund” 1869 steg til 2 000, og over ”Kejser og Gali-læer” 1873, ”Samfundets Støtter” 1877 og ”Et Dukkehjem” 1879 steg Førsteoplagene med 2 000 pr. Bog, indtil ”Gengangere” 1881 naa-ede 10 000. Resten af Ibsens Skuespil blev i Almindelighed trykt i Førsteoplag paa 10000. Nu förekommer det os ubegribeligt, at vi skal helt frem til 1938, før Nordens Bogfolk fik Øjnene op for det Faktum, at Kaj Munk var vor Tids største nyskabende dramatiske Talent i Norden. Men i dette Aar spillede man ”Sej ren” — ”En Idealist” — ”Han sidder ved Smeltediglen” og ”Diktatorinden”, og de blev alle spillet til Succés. Samtidig bragtes i Dagspressen mere end halvhundrede Artikler fra hans Pen. Og endda fik han Tid til at være Præst og rejse baade i Danmark og Udlandet. Det maatte efterhaanden vække Opmærk-somhed ogsaa hos Bogsamlerne, og man ser Originaludgaven af ”En Idealist” naa en Auk-tionspris af Ti Kröner og ”Pilatus”, der Aaret forud var udsendt som Manuskript i blot 500 Eksemplarer, fik først Hammerslag ved 76 Kr. De følgende Par Aar var det navnlig Tryk i begrænset Oplag eller som Privattryk udsendte Arbejder, der i nogen Grad efterstræbtes. Danmarks Besættelse viste Munk som den glødende Patriot. Det er ikke for meget sagt, at han blev Danmarks første Soldat. I Skrift og i Tale virkede han uforfærdet over det ganske Land, og manede til Danskhed, ”Med Ordets Sværd” kæmpede han mod al Lunken-hed. ”Vi Præster er sat til at tale Ordet og ikke til at fortie det. At gaa paa Akkord med Uretten — det alene vil faa de alvorligste Følger for Land og Folk. Det har Kristus lært os... det er ikke raadeligt for et Menneske at handle mod sin Samvittighed.” Det er Kaj Munks Ord i en Protest til Kirkeministeriet — ogsaa sendt til Statsminister Scavenius personlig — da man i en officiel Skrivelse til Præsterne havde henstillet at vise Varsomhed i Omtale af den norske Kirkekamp. Og Kaj Munk efterlevede sine Ord. I Artikler, i Forsamlingshuse, Kirker og ved Friluftsmøder fik han efterhaanden den vaagne Del af Landet i Tale. At Besættelsesmagten ikke vovede at gaa stærkere frem mod ham end ved at nedlægge Forbud mod Artikler, Bøger og sceniske Opførelser var udelukkende af den Aarsag, at Munk var Præst. Man ønskede ingen Kirkekamp i Danmark, Erfa-ringerne fra Norge var for afskrækkende. Men det var ikke Mundsvejr, naar den daværende tyske Presseattaché Dr. Meisner beklagede sig over, at Munks Virksomhed var ”yderst ulyk-kelig for det tysk-danske Forhold”. Dette er Baggrunden for, at Munks Bøger blev meget efterstræbt i disse Aar. Man tør vel nu fastslaa, at det ikke var paa Grund af Indholdet, at en Digtsamling som ”Tempelvers” allerede mens Munk levede naaede en Pris paa omkring 100 Kr., men fordi det var Munk og fordi Bogen, der udkom ved Nytaar 1939, kun er trykt i 275 Eksemplarer. Hvilket var for lidt til, at der kunde blive et Eksem-plar til enhver, der vilde eje og læse Bogen. Versene er kun middelmaadige, men efter Mordet i 1944 gik Prisen op i 3—400 Kr. Men Trængselsaarene modnede Kaj Munk ogsaa som Lyriker. Og det er mere end beret-tiget at Digtsamlingen ”Navigare Necesse”, der udkom ved Aarsskiftet 1940—41, hurtigt blev værdsat. Oplaget var imidlertid her 12—1400 og Prisen kunde ikke naa højere end 30 Kr. Efter Digterens Død gik den op i 125, og kan i Dag købes for 60—75 Kr. Billigere bliver den næppe at faa, fortjener det heller ikke. Da tre tyske Revolverskud den 4de Januar 1944 strakte Kaj Munk til Jorden, var det, som om hans Virke under Besættelsesaarene paa en Gang opsumeredes for det danske Folk. Han stod med ét som Symbol paa al Danskhed. Og da Tyskerne endog søgte at under-trykke selve Dødsbudskabet og Beretningen om hans Ligfærd, viste det os knugende det frie Ords Undertrykkelse i Danmark. Vi syntes vi maatte indhente, hvad vi maaske 208