Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Mormonkirkens verdslige Forhold - Haandkjerrebefordringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^56
os, hvis du kan, thi Præriens vilde Dyr kan ikke
være grusommere, eud du har været!"
En Dag, da de nærmede sig sit „Mekka", sagde
en gammel, hvidhaaret „hellig" til Kapteinen: „Jeg
er nær ved at dø af Mathed; kan jeg faa kjøre lidt?"
„Drag, til du dør da, du forbandede!" svarede
Uhy-ret. „Aa, vel", sagde den gamle, „jeg vil drage, til
jeg dør." Han tog op sit Uhr. — „Et Kvarter til
sire! ^ Det vil snartvære forbi. — Ti Minutter til
sire! — sire"! og deu gamle saldt om, — han var død.
Men altid har Reisen til Saltsøstaden været
for-bunden med Møie og Lidelser for de stakkels sorlokkede
Mormonemigranter. Det agtværdige, norske Familiepar
M. sortalte, hvordan de havde maattet trave over
Sletterne til Saltsøstaden. Der var 6^ Oksevogne
og 18 Personer for hver Vogn foruden Bagagen.
Manden blev fyg, famt deres ene Barn, og Mrs. M.
maatte somme Dage gaa op til ^5 eng. Mile; naar
de da om Natten Kl. tolv endelig slog Leir, da var
det for hende at bage Brød til næfte Dag, og
almiu-delig blev de ikke færdig før Kl. to. — Kl. fire lød
Hornet, og der raabtes over hele Leiren: ^^ u^
llt^ c^ttl^ „Spænd Kvæget for!" Hun maatte
samtidig gaa og samle Brænde, og naar der ikke
læn-^er sandtes Ved, maatte hun samle Komøg til at koge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
