Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 NAPOLEON
skulde det snart blive anderledes! Man kunde være tilbøjelig til at le
og betragte det som Ungdommelighed, men der var noget i hans Blik
og i hans Stemme, som kvalte Latteren og vakte Forbitrelse i Stedet.
Der fortælles, at denne hans Maade at optræde paa fremkaldte et
almindeligt og levende Ønske paa Skolen om at faa ham gjort til
Officer saa snart som muligt og blive af med ham. Seiv længtes han
efter at blive i Stand til at undvære Hjælp fra Hjemmet; i Sommeren
1785 gik han med 54 Kammerater, der alle havde haft længere For
beredelsestid end han, op til Examen og bestod som Nr. 42. Hans
Læreres Dom om ham lyder meget forskjelligt. Den tyske Hr. Bauer
betragtede ham nærmest som en Tosse, paa Grund af hans Utilbøjelighed
for det tyske Sprog. Hans Historielærer derimod skrev om ham: Han
ér Korsikaner af Fødsel og af Karakter, og han vil naae langt, hvis
han faar lidt Held med sig. Men det offlcielle Vidnesbyrd rammer
sikkert bedst, nåar det udtaler: Han er inclesluttet og flittig, fore
trækker ethvert Studium for Fornøjelser og Ander sin største Glæde i
at læse gode Forfattere. I Matematik og Geografi besidder han grun
dige Kundskaber. Han er tavs, lunefuld og stolt, holder af Ensomhed
og er overordentlig egoistisk. Uden at tale meget giver han altid be
stemte Svar, er slagfærdig og overlegen i Diskussionen. Hans Ærgerrig
hed kender ingen Grænser.
Af alle glade Dage i en Officers Liv er den gladeste sikkert den,
da Kadet-Trøjen kastes og Officersfrakken med Epauletterne trækkes
paa. Skoletiden er forbi, Sablen ved Siden, og hele Verden staar
aaben. Seiv denne Dag — den Iste September 1785 — skulde dog
ikke gaa hen uden Bitterhed for den unge Løjtnant, som spinkel af
Legemsbygning ikke tog sig synderlig imponerende ud i sin Uniform.
Da han i al sin Glans traadte ind i Stuen hos Comnenos’ Familie, de
gæstfri Permons, der altid viste ham stor Venlighed, vakte hans
umaadelige Støvler, hvis Skafter slubrede om hans grumme tynde
Ben, en stormende Munterhed hos Husets Døtre, og Napoleones Vrede
blev ikke mindre, da han mellem Latterudbrudene hørte sig sammen
lignet med — ,den bestøvlede Kat’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
