Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 NAPOLEON
eller Fantast har sjældent fast Fod i Virkeligheden. Anderledes med
Buonaparte; hans Fantasiliv var tidlig i overordentlig høj Grad udviklet.
Allerede i Skolen udtalte en af hans Lærere om ham, at han i hans
storslaaede Overdrivelser syntes at se Granit, glødet i en Vulkan; denne
voldsomme Fantasi aabenbarer sig atter i hans Romaner og i hans
farverige, lidenskabelige Sprog; men den bliver aldrig übændig, løber
aldrig løbsk, thi den bliver tøjlet af en kold, klar og beregnende
Hjerne.
Og Buonaparte lod det ikke blive ved Romanlæsning og Drømmerier.
Maalestokken, som han anlagde paa sine Fantasterier — Kundskaber
og Erfaring — maatte stadig forbedres. Han anvendte da sin Tid i
Valence til indgaaende Studier, og disse faae en bestemt Retning; thi
han tænkte sig stadig endnu kun et: at optræde som sin Fædreneøs
Befrier. Hådet mod Frankrig luer uforandret i hans Sind. Det bryder
frem i hans korsiske Romaner, det er Grundlaget i hans Korsikas
Historie, som han stadig fortsætter. Derfor studerer han Militær
videnskaber, udkaster Planer til Øens Forsvar, til Anlæg af Fæstnings
værker o. desl, og gennem Studiet af Oplysningstidens Filosoffer
uddanner han sig til Leder og Lovgiver.
Og gennem dette Studium blev Buonaparte, der ikke ved noget
Baand var knyttet til Frankrig, og som var langt fra at dele den
nedarvede, næsten religiøse Ærefrygt for Kongemagten, end yderligere
vundet for den store Revolution, som stod for Døren. Ved en Om
styrtning af det Gamle havde han tilmed lidet at tabe, alt at vinde; thi
Udsigterne for ham, saaledes som Sagerne stod, vare kun kummerlige.
Slægtens gamle Velgører, General Marbeuf, var død; en velhavende
Onkel, der ligeledes havde støttet ham og Hjemmet i Ajaccio, kunde
hvert Øjeblik ventes at gaa bort; de højere Officersposter opnaaedes kun
af Sønner af rige og fornemme Familier eller ved Protektion, og Udsigten
til at gaa Livet igennem som Kaptajn i det højeste var ikke lokkende.
Alene i Ordet ,Revolution’ laa Forjættelsen om Befrielse for mange
Tiders Uret, om Tilintetgørelse af de besiddende Klassers store Forrettig
heder, som de kun sad inde med paa de lavere Stænders Bekostning.
Man forstaar, at den nye Tid maatte blive hilset med forhaabningsfuld
Glæde af. Buonaparte, der faa Aar i Forvejen, som Dreng, havde skrevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
