Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 NAPOLEON
Venskabeligt var Forholdet saaledes ikke; han omgikkes derfor mest
med Embedsmænd og Folk i borgerlige Livsstillinger, der nærede det
samme Haab og de samme Forventninger til den nye Tid som han.
Dog vendte han snart tilbage til sin tidligere Ensomhed, genoptog
atter sin tarvelige Levemaade i al dens Strenghed, spiste kun een
Gang om Dagen og nøjedes med nogle faa Timers Søvn i Døgnet.
Men lige rastløst arbejder han, og ved Siden af at erhverve sig Kund
skaber skriver han Romaner og filosofiske Afhandlinger, hvorved han
haaber at kunne skaffe sig nogen Indtægt.
Der gik i den Tid gennem hele Europa et Drag af sværmerisk Føl
somhed, der særlig slog an hos Ungdommen, og som fandt sit mest
slaaende Udtryk og sin bedste Befordrer i Goethes berømte Skrift
,Leiden des jungen Werthers’. Til Trods for den store Forskel mellem
germansk og romansk Karakter og Temperament, blev Buonaparte i
høj Grad grebet af denne Bog og læste den atter og atter. Dens Paa
virkning viser sig da ogsaa tydeligt nok i hans Dagbogsoptegnelser.
Han føler Lede ved Livet, Tilværelsen bliver ham en Byrde. ,Altid
alene, seiv mellem Mennesker, kommer jeg hjem for at hengive mig
til mine ensomme Drømme og til min Sørgmodighed. Om hvad dreje
mine mørke Tanker sig i Dag? De gruble over Døden. Og dog staar
jeg i mit Livs Morgenrøde og kan haabe at leve længe endnu.
Hvad skal jeg begynde paa i denne Verden? Er det ikke bedre — da
jeg dog en Gang skal dø — seiv at ende mine Dage? Var jeg en
Olding, vilde jeg tåge Hensyn til mine Samtidiges Fordomme og taal
modig oppebie Dødens Komme; men da intet bereder mig Glæde, da
jeg begynder med Ulykker, hvorfor skal jeg da bære et Liv, i hvilket
intet vil lykkes for mig? Hvor have dog Menneskene fjernet sig fra
Naturen, hvor ere de fejge, lavttænkende og krybende! .... Livet er
mig en Byrde, thi jeg nyder ingen Glæder, og alt bereder mig kun
Smerte; det er mig en Byrde, fordi de Mennesker, jeg lever imellem
og sandsynligvis altid vil komme til at leve imellem, have Sæder, der
ere saa vidt forskellige fra mine, som Maanens Glans er forskellig fra
Solens.’
Til disse mere almindelige Udbrud af en forstemt Sjæl kommer der
Udtryk af den gamle Sorg over hans egen — Korsikanerens — Stil
ling i Frankrig. Ofte er der en noget deklamatorisk Klang, i Ordene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
