Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 NAPOLEON
mig som en Anklage! . . . Tilgive kan jeg, men glemme! Nej, det er
en anden Sag.’
Buonaparte, som i Salicettis Angivelse efter Robespierres Fald saae
Aarsagen til sin nuværende Uvirksomhed og Tilsidesættelse, opdagede
snart gennem sin Tjener, der var Kæreste med Fru Permons Kammer
jomfru, hans Skjulested. Men med en Ædelmodighed, der baade var
dikteret af Klogskab og af Hensyn til hans Landsmandinde og
hendes Familie, lod han som intet; først da Fru Permon og hendes
Datter gjorde Holdt ved en Poststation uden for Paris, for at skifte
Heste paa Rejsen til Bordeaux, med den forklædte Salicetti paa
Bukken som Tjener, modtog Borgerinde Permon et Brev fra General
Buonaparte.
,Jeg har aldrig ladet mig holde for Nar; det vilde jeg imidlertid
blive i Deres Øjne, hvis jeg ikke sagde Dem, at jeg i over 20 Dage
har vidst, at Salicetti var skjult hos Dem. Husk mine Ord, Fru Permon,
paa selve den Iste Prairial. Jeg var næsten moralsk overbevist derom.
Nu véd jeg det bestemt. Salicetti — Du ser, jeg vilde kunne gen
gælde Dig den Fortræd, Du har voldet mig; derved vilde jeg kun
hævne mig, medens Du har bragt Ondt over mig, uden at jeg havde
fornærmet Dig. Hvis Rolle er smukkest nu, Din eller min? Ja, jeg har
kunnet hævne mig, og jeg har ikke gjort det. Maaske vil Du ind
vende, at Hensynet til Din Beskytterinde har frelst Dig, og dette har
i Virkeligheden haft megen Betydning for mig. Men seiv om Du havde
været alene, vaabenløs og fredløs, Dit Hoved’ vilde været mig helligt.
Flygt! søg i Fred et Sted, hvor Du kan komme til bedre Følelser
over for Dit Fædreland; min Mund skal aldrig udtale Dit Navn. Forsøg
at angre og fremfor alt: søg at værdsætte mine Motiver. Jeg fortjener
det, thi de ere ophøjede og ædelmodige.
Mine bedste Ønsker følge Dem, Fru Permon og Deres Datter. De ere
to svage, forsvarsløse Væsener. Himlen og en Vens Bønner ledsage
Dem. Vær forsigtig, og gør aldrig Ophold i de store Byer. Adieu!’
Medens Buonaparte, sygemeldt, saae Tiden an, sank Beholdningen
i hans Kasse i en betænkclig Grad. Papirspengene, les Assignats, i
hvilke Staten udbetalte ham hans ikke særlig store Generalssold, faldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
