Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 NAPOLEON
Søster, Desirée, han seiv netop paa denne Tid ønskede til Hustru,
male tydelig det genvaagnende Liv i Hovedstaden. Men det taler
ikke om, at han seiv tog nogen Del i denne almindelige Glæde; han
spiller nærmest en Tilskuers Rolle. 1 en Tilføjelse til ovenanførte
udtaler han, hvad han savner. ,Jeg er, for mit eget Vedkommende,
tilfreds; der mangler mig kim en Bataille, et Slag. Soldaten maa
plukke Lavrbær, eller falde paa Ærens Mark.’ Men dette Savn var
sikkert ogsaa saa føleligt, og Udsigten til at faae det afhjulpet saa
ringe, at Buonaparte, seiv om han en Gang imellem tog Del i de
almindelige Forlystelser, aldrig kunde komme bort fra Trykket. Vi
vare i Théåtre-Fran<jais, fortæller Bouriennes Hustru, min Mand,
Napoleon og jeg. Alle morede sig over Spillet, klappede og lo af fuld
Hals. Kun Buonaparte sad kold og tavs. ,Det gik dengang op for mig,
at hans Væsen var koldt og hyppig mørkt; hans Smil var sjælden
naturligt, og han lo ofte paa urette Sted/ Undertiden fik han Anfald
af en støjende Munterhed, der kunde virke frastødende, og kunde da,
til Trods for sit fejlfulde Fransk, paa en egen pirrende Maade for
tælle Historier fra Soldaterlivet, som snart vare prægede af en ,hen
rivende Munterhed’, snart af en kynisk Skadefryd. Man begyndte i det
hele tåget snart i det parisiske Selskabsliv at tale om denne tarvelig
klædte, allerede bekendte, men i Skikkelse saa uanselige General, hvis
Øjne og Mund man imidlertid aldrig glemte, nåar man en Gang havde
faaet Øje paa dern, og som i sit Ydre mindede saa meget om den frygte
lige Marat. ,Man fik det Indtryk, at det ikke var godt at møde ham
en Aften nær en Skov,’ fortæller en Dame paa denne Tid. Senere taler
hun om hans smukke Blik og tilføjer: ,Dersom han ikke havde været
mager indtil Sygelighed, saa at man fik ondt af ham, vilde man have
bemærket, at hans Træk var overordentlig fine. Hans Mund var især
meget smukt tegnet. En Måler, Elev af David, som kom hos Hr. N.,
hvor jeg saae Generalen, sagde, at han havde græske Træk.’
Denne fine Mund kunde imidlertid udslynge hvasse Ord. I denne
Ventetid, hvor Fattigdom og Bekymringer for Fremtiden pinte ham,
og hvor han stadig prækede Taalmodighed for sig seiv, havde han
forstaaet at skaffe sig Adgang til alle ledende Kredse, og kom saaledes
ogsaa hos Tallien, hvis skønne Hustru var Modens og Smagens Dron
ning. Der traf han en Gang sin farligste Medbejler, Republikkens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
