Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENERAL 77
i en overordentlig Grad udviklet under hans paa Omvekslinger saa
rige Liv. Lykken havde dog aldrig gjort ham svimmel; tværtimod,
hans umaadelige Hjernekraft, aldrig svigtende Menneskekundskab og
utrolige Beregningsevne hjalp ham til seiv at styre sin Lykkes Vogn.
,Ved længe at studere den Mand, man har kaldet ,SkæbnemennesketV
siger Bourienne, ,er jeg kommen til den Anskuelse, at det, han kaldte
sin Skæbne, var hans Geni, at hans Held var en Følge af hans høje
Intelligens, hans lynsnare Beregninger og Samtidigheden hos ham af
Handling- og Tanke, endelig af den Overbevisning, han havde, at
Dristighed ofte er Klogskab.’ Bonaparte bruger i et af de første Breve
til Josephine det underlige Udtryk: ,Jeg har altid været lykkelig, min
Skæbne har aldrig gjort Modstand mod min Vilje.’ Her rører han seiv
ved det, som er Hemmeligheden ved ham: den forunderlige Harmoni
mellem hans Fornuft og Vilje, mellem hans kolde, klare Hjernes For
dringer og hans glødende, lidenskabelige Hjærtes Attråa. ,Jeg mærkede
snart/ sagde Fru de Staél om ham, ~ . . at hans Karakter ikke kunde
betegnes ved de Udtryk, som vi pleje at betjene os af. ... Jeg havde
en übestemt Fornemmelse af, at ingen Følelse kunde virke paa hans
Hjærte. Han betragter et Menneske paa samme Maade som en Kends
gerning eller en Ting og ikke som sin Lige. Han hader lige saa lidt
som han elsker, der eksisterer intet andet for ham end han seiv. . . .
For ham var alt Middel eller Maal. . . . Han betragtede kun
Tingene med Hensyn til deres umiddelbare Nytte, et almindeligt
Princip mishagede ham som noget latterligt eller som noget fjendtligt.’
Hans Maal var Magten, den übegrænsede. ,Jeg elsker Magten, men
det er som Kunstner, jeg elsker den, som en Musiker, der elsker sin
Violin. Jeg elsker den, fordi jeg kan aflokke den Toner, Akkorder,
Harmonier. . . . Magten er min Elskerinde;’ nåar han en Gang i en
Samtale kommer til at udbryde: ,Jeg er aldeles ikke ærgerrig,’ retter
han sig seiv med det samme og tilføjer de betegnende Ord: ,eller hvis
jeg er det, da er Ærgerrigheden mig i den Grad medfødt, saa nøje
knyttet til min Tilværelse, at den er som Blodet, der løber i mine
Aarer, som Luften, jeg indaander.’
Alt hvad der bringer ham frem mod dette Maal, faar Værdi for
ham, ikke af Beregning, men af Instinkt. Man kunde vel af de glødende
Breve, han i Begyndelsen af sit Ægteskab sender Josephine, fristes ti]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
