- Project Runeberg -  Napoleon /
80

(1894) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80 NAPOLEON
var yngre end nogen af clem alle. De havde imidlertid næppe haft
den første Audiens hos deres Chef, før de mærkede, at de havde
fundet deres Overmand. Augereau indrømmer, at han var bleven lige
frem bange for ,den lille Svækling af en General’. Han kan aldeles
ikke fatte den Overlegenhed, som han ved første Øjekast var bleven
kuet af. Og hvad var der saa sket ved denne Audiens? Generalerne
havde samlet sig og vare blevne førte ind. Bonaparte havde ladet
vente paa sig, var endelig traadt ind i Salen, havde sendt hver af
dem et prøvende Blik og havde, medens han spændte Kaardegehænget
om Livet og såtte Hatten paa, i en kort, myndig Tone givet dem sine
Ordre. En Bevægelse med Haanden, de vare færdige og kunde gaa.
Men hver af dem følte, at disse klare, bestemte Ordrer passede ind i
hinanden som Hjulene i et Maskineri, og at der stod en Mand bag
dem, som nok skulde faa Maskineriet til at gaa.
Af Hærens 60,000 Mand fandt Bonaparte over en Tredjedel paa
Hospitalerne. Resten laa oppe i Alperne og paa den smalle Kyst
strækning nedenfor. Men i hvilken Tilstand var ikke denne ,Italienske
Hær’! Blottede for alt bivouakerede Soldaterne i Huler, som de havde
gravet i Jorden eller i Sneen. Forplejningen var elendig og Udrust
ningen mindst lige saa siet, thi fra det af Revolutionen udsugede
Frankrig kom der ingen Tilførsel. Kastanier var deres bedste Nærings
middel. En Gang imellem kunde et Plyndringstog ned i Piémont bringe
Overflod til Veje, men snart var den nærmeste Omegn udplyndret, og
Vinterkulde og Sult tog haardt paa dem.
Men det var krigsøvede Folk. I 3 Aar havde de ligget oppe i Bjær
gene i stadig Berøring med Fjenden. Det havde gjort dem udholdende
og haardføre; tillige hurtige og voldsomme i deres Angreb. Republikken
havde næppe bedre Soldater, lettere at opildne og bringe i Fart, end
disse halve Fribyttere oppe i Sø-Alperne.
Det var med saadanne Folk, at Bonaparte skulde begynde et Felt
tog, som han seiv betragtede som Midlet til at naae den Berømmelse,
han tørstede efter. Men han kendte den Kunst at tale til den franske
Soldat og kendte sine Folk fra den Tid, han efter Toulons Belejring
havde kommanderet Artilleriet i den italienske Hær. Den 27de Marts
1796, kort efter hans Ankomst til Nizza, udsteder han den første og
maaske den berømteste af alle sine Proklamationer:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:01:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/blnapoleon/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free