Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 NAPOLEON
Lodi og tiltvang sig henad Aften Overgang over Floden ved et vold
somt og med glimrende Tapperhed udført Stormangreb paa Broen.
Beaulieu trak sig tilbage til Mantua, og Lombardiets Erobring, anden
Del af Bonapartes Opgave, var en Kendsgerning 6 Uger efter Felt
togets Begyndelse. Den 16de Maj drog Bonaparte ind i Milano.
Med disse Sejre over Østerrigerne havde Bonaparte tillige vundet
lige saa betydelige Sejre over sine oprindelig temmelig fjendtligsindede
Generaler og over sine egne Soldater. ,Alles Optræden,’ siger et Øjen
vidne om de højere franske Officerer, ,over for deres unge General
var præget af Ærbødighed eller rettere af Beundring.’ Det var ogsaa
lians store Overlegenhed, hans fuldstændige Ligegyldighed over for
Farer, den ydre Ro han forstod at bære til Skue seiv under de alvor
ligste Situationer, og den sikre, sejrbringende Ledelse, der tvang
Soldaterne i Knæ for ham. Thi disse, der havde arvet Revolutionens
vilde Frihedsbegejstring, og som saa længe havde levet som halve
Fribyttere oppe i Alperne, kunde ikke let fmde sig i den faste Disciplin,
som deres lille, uanselige General lidt efter lidt fordrede gennemført.
Det borgerlige Da anvendtes endnu, seiv over for Officerer, ja seiv
over for Generalerne. Det kunde hænde, at Bonaparte midt i Stridens
Hede kunde komme ansættende paa sin Hest og med Forbitrelse til
raabe en underordnet Officer: ,Hvorfor i Djævelens Skind og Ben har
Du ikke udført den Ordre, jeg sendte Dig; kan Du ikke læse, Tosse
hoved’?’ og at han fik til Svar: ,For Pokker! Du skulde lære at skrive
læseligt; hvem kan hitte ud af Dine forbandede Kragetæer!’ Der kunde
stundom falde meget djærve Tilraab af til ham, nåar han red langs
Fronten, men han forstod, at Soldaten var et Barn og en Gang imellem
skulde have Lov til at bære sig ad som et Barn. For liver vunden
Sejr voksede han imidlertid for sine Folk, indtil han til sidst stod for
dem som en Guddom, der kunde sende dem i Døden med et Vink af
sin Haand.
Men Soldaterne anede ikke, at deres Chef, der midt i Kugleregnen
sad rolig, som støbt i Bronce, paa sin Hest, før Slaget rystede som
et Espeløv, var det mest forsagte Menneske paa Jorden. Det var ikke
Frygten for den kommende Fare, der paavirkede ham saaledes. Nej,
det var Sindsbevægelsen under hans Hjernes voldsomme Arbejden
ined Beregninger og Modberegninger, dens Sammenstillen af Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
