Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 NAPOLEON
partes Navn var paa alles Læber. Det var første Gang han iskænkede
Franskmændene den berusende Sejrsdrik, som han, og som det syntes
han alene, forstod at berede dem, og som efterhaanden skulde bringe
dem til at glemme den gennem Revolutionen dyrt erhvervede Frihed.
Regeringen havde imidlertid sine store Betænkeligheder, trods dens
voksende Frygt, ved at skille sig af med en Mand, hvis Sejre forøgede
dens Anseelse — paa en Tid, hvor den ingen Anseelse vandt paa andre
Kanter - og som tillige paa egen Haand underholdt sin Armee og endda
var i Stand til at sende den ene Million til Paris og de andre Hære
efter den anden. For imidlertid at lægge en Dæmper paa denne farlige,
men uundværlige Bonaparte, besluttede Direktoriet, at han fremtidig
skulde dele Overkommandoen med General Kellermann, der befalede
over Alpehæren, medens det samtidig blev indskærpet ham, at alle
diplomatiske Forhandlinger udelukkende skulde overlades til Regerings
kommissærerne. Denne übehagelige Ordre naaede Bonaparte Dagen
eftér at han i Slaget ved Lodi paa ny havde kastet Sejrens straalende
Glans over det franske Navn. Han vilde altid kun have været lidet
til Sinds at opgive sin Uafhængighed og dele Æren for sine Sejre og
Erobringer med en anden. Med denne ny Triumf var det ham en
Umulighed. Hans Beslutning var snart fattet, og den 14de Maj skrev
han tilbage til Paris. Hans Brev begyndte med Meddelelsen om Sejren
ved Lodi. ,Eders Forhaabninger ere gaaede i Opfyldelse, Lombardiet
tilhører nu Republikken.’ Men gennem Carnot sendte han Direktoriet
sit Svar paa dets Beslutning om at dele Overkommandoen. ,Under de
foreliggende Omstændigheder er det en absolut Nødvendighed, at De
har en General, som er i Besiddelse af Deres fulde Tillid. Jeg skal
ikke beklage mig, hvis det ikke er mig, og jeg skal fordoble min Iver
for at fortjene Deres Tillid paa den Plads, De maatte betro mig. Men
hver har sin Maade at føre Krig paa. General Kellermann har større
Erfaring end jeg, han vil være i Stand til at føre den bedre end jeg,
men begge tilsammen ville vi kun kunne gøre det siet . . . Jeg tror,
at man maa hellere have een daarlig General end to gode. Det er
med Krig som med Regering: det er en Følelsessag. Jeg vil ingen
Klods have om Foden. Jeg har begyndt med nogen Berømmelse, jeg
ønsker at vedblive med at vise mig Eder værdig. Men hvis jeg skal
gøre Indberetning til Regeringskommissærerne om hvert Skridt, jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
