Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENERAL 95
mændene ved Rhinen. Han havde tåget Stilling bag Tagliamento, men
blev slaaet her den 16de Marts og maatte med store Tab trække sig hen
bag Isonzo. Ogsaa herfrå blev han kastet, og efter en Række eventyr
lige Kampe oppe i Alperne stod Bonaparte den 7de April i Leoben,
som kun ligger et Par Dagsmarcher fra Kejserstaden. Her kom alt i
den største Bevægelse; Hoffet flygtede, og man ventede et Angreb
paa Byen.
Det var dog ikke Bonapartes Hensigt at forsøge et saadant. Han havde
kun vovet sig saa langt frem, fordi han vilde komme alle andre i For
købet og slutte Fred alene. Han vidste, at det franske Folk i Øjeblikket
ikke nærede noget højere Ønske end Fred. Kunde det lykkes ham at
afslutte Krigen, vilde han derved opnaa en endnu større Popularitet
end seiv ved sine mest glimrende Sejre. Derfor vilde han være alene
om Fredsværket, og derfor gjaldt det om at skynde sig, inden Gene
ralerne fra Rhinarmeerne udførte deres Del af Carnots Angrebsplan
og stødte til ham foran Wien, hvorved han vilde komme til at dele
Æren med dem. Dette maatte for enhver Pris undgaas. Bonaparte
maatte være eneraadende, thi hans Planer vare meget forskellige fra
Direktoriets, og det var utvivlsomt, at Hoche og Moreau, Generalerne
fra Rhinen, vilde fuldstændig rette sig efter Direktoriets Ordrer i
Fredsværket og gøre Modstand mod hans Ideer. At han aldeles ikke
havde Fuldmagt til at slutte Fred, generede ham ikke. Det gjaldt blot
om at interessere Østerrig tilstrækkelig for Freden.
Direktoriet såtte som Fredens første Betingelse Belgiens Afstaaelse
til Frankrig. Derved vilde Landet faae de Grænser, som det havde ved
Forfatningens Vedtagelse Aar 111. Til Erstatning vilde det saa tilbagegive
Østerrig det af Bonaparte erobrede Lombardi. Derfor havde det været
i høj Grad stridende mod dets Ønsker, at Bonaparte havde næret de
republikanske Tilbøjeligheder her. Det faldt dog ikke den vidtskuende
General ind at opgive sine Erobringer i Italien; men da han vidste,
at Østerrig — som næppe vilde lade sig trænge bort fra Italien uden
at forsøge Krigslykken endnu en Gang — alt tidligere havde haft
Venedig i Kikkerten, og da det yderligere var en bekendt Sag, at der
var sluttet en Overenskomst mellem Østerrig og Rusland om at til
egne sig den gamle Republik samt Stykker af det tyrkiske Rige, lige
som de tidligere havde delt Polen, saa greb han den Tanke, at tilbyde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
