Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENERAL 99
hastede med at faae Fredsværket afsluttet, foer op ved denne Ud
talelse, som paa en Gang syntes at rykke hans Ønskers Maal ud
i en übestemmelig Fremtid. ,De ønske altsaa Krig, mine Herrer!’
udbrød han, ,godt, De skulle faae den, den er erklæret fra dette Øje
blik; men mærk mine Ord: inden tre Maaneders Forløb skal jeg have
knust Deres Monarki, som jeg knuser dette skrøbelige Porcellain.’ I
det samme greb han fra en Stumtjener en kostbar Porcellainskabaret
og slog den i Gulvet, hvor den splintredes med et Brag, medens han
med de heftigste Udraab og i stor Ophidselse styrtede ud af Døren.
Over for Direktoriet, som tøvede med at gaa ind paa den af Bona
parte dikterede Fred, brugte han et andet Skræmmebilled, han truede
med at nedlægge Kommandoen. Direktoriets Svarskrivelse af 16de
Oktober 1797 paa en saadan gentagen Trudsel giver den bedste Fore
stilling om den unge Generals Stilling over for hans Regering. ,Man
har saaet en Mistillidens Sæd i Deres Hjærte,’ skrev Direktoriet til
ham, ,og det er i Stand til at berøve Fædrelandet Deres Geni. Aldrig
har Fædrelandet trængt til det som nu. De taler om Hvile, om Deres
Sundhed, om at ville trække Dem tilbage? Republikkens Ro tillader
Dem ikke at tænke paa Deres egen. Dersom Frankrig ikke gaar af
med Sejren, dersom det bliver tvunget til en æreløs Fred, dersom
Frugterne af Deres sejrrige Bedrifter gaa tabt; da, Borger General,
ere vi ikke blot syge, da ville vi være døde. — Nej, Direktoriet rnod
tager ikke Deres Afskedsbegæring, Nej, De har ikke nødig over for
os at søge Tilflugt til Deres Samvittighed eller til Efterkommernes
sene Vidnesbyrd. Direktoriet tror paa General Bonapartes Dyd og
stoler trygt paa den.’
Der spillede sikkert et foragtende Smil om Bonapartes smalle Læber,
nåar han læste en Slutningsfrase som den anførte. Med hvad Ret
stolede den slette, uduelige Direktorialregering, der var kommen til
Magten ved Vold og kun havde holdt sig oppe ved Vold, med hvad
Ret stolede dens lidet hæderlige og meget egennyttige Medlemmer
paa hans Hæderlighed og Uegennytte? Hvilket andet Maal havde de
end Magten, seiv paa Bekostning af Landets Lykke? Vilde det være
uhæderligt at smide dem bort som en Umulighed og sætte Kraft,
Dygtighed og Klogskab i Stedet? Skulde alt det Blod, som var rundet
i Revolutionen, være spildt og udøst til ingen Nytte, og Frankrig atter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
