Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 NAPOLEON
der skulde ledsages af 15 Linieskibe, 15 Fregatter, 7 Korvetter og
30—40Brigantiner, kunde ikke blive skjult; men det antoges almindeligt,
at denne store Sømagt først skulde befri den allierede spanske Flaade,
som Englænderne blokerede i Cadix, og dernæst indtage Tropperne paa
Nordkysten og føre clem over til England. De enkelte Rygter, der frem
kom om Ekspeditionens sande Maal, mødtes alle Vegne med Vantro. Da
modtog den engelske Admiral, Lord St. Vincent, der med sin Eskadre
laa paa Lissabons Red, den Iste Maj en Meddelelse, der gik ud paa,
at Bonaparte lod indskibe 80,000 Mand i Toulon, og at man havde en
Anelse om, at det dog ikke gjaldt England. Saalænge man havde
tænkt sig den frygtede General ved Nordhæren, havde man troet be
stemt paa Landgangen paa England; men var han seiv i Toulon,
maatte det sikkert betyde noget andet. Nelson blev øjeblikkelig med
8 Skibe sendt ud for at spejde; den 17de laa han i Skjul uden for
de Hyériske Øer og kaprede — medens Bonaparte troede den vestlige
Del af Middelhavet fri for engelske Skibe — en fransk Korvet, der var
gaaet til Søs før Transportflaaden. Nelson fik ved Forhør over Fan
gerne Bekræftelse paa, at Bonaparte seiv forestod Indskibningen af
12,000 Mand; dog om Maalet for Togtet vidste de intet, i den Grad
havde Bonaparte forstaaet at hemmeligholde sin Plan. Nelson gik til Søs
for at kunne møde sin Fjende, men medens den franske Flaade forlod
Toulon den 19de og søgte langs Kysten for at forene sig med de fra
Genua, Ajaccio og Civita Vecchia kommende Afdelinger, hvilket ogsaa
lykkelig blev iværksat, blev Nelson mellem den 22de og 23de overfaldet
af en heftig Storm og led saa stort Havari, at han maatte søge til
Øen St. Peter, Syd for Sardinien, for at reparere. Uden Anelse om den
nære Fare styrede Bonaparte Øster paa; han havde bevæget en Mængde
Videnskabsmænd af alle Fag til at slutte sig til Ekspeditionen, og om
Bord paa Admiralskibet ,I’Orient1 gik Dagene hen med lærde Samtaler
og Diskussioner. Den 9de Juni lod Flaaden sine Ankre falde ud for
Malta. Hele Styrken talte nu 32,000 Mand, fordelte paa 400 Fartøjer.
De maltesiske Øer forsvaredes af 400 Riddere af den gamle Tempel
herre eller Johanitter Orden, som fra 1530 havde haft deres Hoved
sæde her. Dertil kom et Regiment paa 500 Mand. Allerede under den
italienske Krig havde Bonaparte begyndt at blande sig i deres Anlig
gender og skaffet sig Lejlighed til at paavirke adskillige af dem ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
