Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 NAPOLEON
trække kunde, til Alexandria. Men netop ved at sejle den lige Vej
løb han sin Fjende forbi. Thi Bonaparte, der manøvrerede en Flaade
lige saa mesterligt som en Hær, holdt sig Nord paa, under Kretas
Kyst, hvor der var liden Sandsynlighed for, at Nelson vilde finde paa
at søge ham. Her var imidlertid en Nat de to Flaader hinanden saa
nær, at man paa de franske Skibe hørte Kanon-Signalerne fra de
engelske. Da Nelson kom til Alexandria, fandt han Rheden tom. Øje
blikkelig gik han videre til Syrien, og da han heller ikke saae sin
Fjende der, jog han tilbage til Sicilien, af ganske Hjærte forbandende
de Franske, ,det Djævelens Afkom, som havde saadan et Satans Held.’
Først den 28de Juni, da Bonaparte gav Ordre til at styre Syd-Ost,
over mod Afrikas Kyst, tilstillede han Hæren Meddelelse om, at den
som ,den engelske Armees østligste Fløj’ — thi Togtet betragtedes
stadig som en Del af det store Foretagende mod England — først
havde at erobre Ægypten. Den Iste Juli, to Dage efter at Nelson
havde søgt den franske Flaade her, ankrede den i Bugten ved Abukir,
Øst for Alexandria. Ude mod Vest saae Bonaparte Ptolemæus Søjlen
tegne sig som en mørk Skygge mod den lyse Himmel, medens Mina
reterne i Alexander den Stores By funklede i den nedgaaende Sol.
Hvorhen vilde hans Stjerne føre ham’? Dog ,den modige foragter
Fremtiden’. Havde ikke Cæsar tilraabt de frygtsomme Folk i Baaden:
Den bærer Cæsar og hans Lykke! Fremad da, gennem Ørkenens Sand.
Til Trods for den høje Sø lod Bonaparte endnu samme Aften Ud
skibningen begynde og marcherede med de første 5000 Mand i den
klare Maaneskinsnat mod Alexandria, som efter en kort Modstand over
gav sig; ogsaa de andre Kystbyer i Nildeltaet kom let i hans Magt, da
Mamelukkerne, den virkelige Krigsmagt, havde trukket sig ind i det
Indre af Landet. De dannede et fortrinligt Rytteri, B—lo,ooo8—10,000 Mand, under
Ibrahim og Murad Bey, men raadede kun over ganske faa Kanoner. Det
var saaledes ikke Fjendens Antal, Bonaparte havde at frygte, det var
Natur- og Livsforholdene og fremfor alt de store Skuffelser, som straks
frembød sig for de franske Soldater. Thi disse havde, ved at høre om
Pharaonernes gamle Land, tænkt sig det som frugtbare, yppige Egne,
noget i Retning af et Paradis, og Virkeligheden havde kun Ørkener,
elendige Boliger, siet Drikkevand og en ulidelig Hede at byde dem.
Allerede paa Marchen fra Alexandria til Mamelukkernes Hovedstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
