Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NAPOLEON 121
r
i
¥
<
Under alt dette dannede der sig jakobinske Klubber paa ny, og de
Kongeligsindede pustede af al Magt til Misfornøjelsen for med saa
meget større Udbytte at kunne fiske i de rørte Vande. Den haarde
Lovbestemmelse, ifølge hvilken de Emigreredes Slægtninge skulde yde
Regeringen visse Garantier, havde særlig ophidset dem. Royalistiske
og anarkistiske Oprør udbrød baade i Nord og i Syd, og det saae
stærkt ud til, at Frankrig enten skulde falde tilbage under et Rædsels
herredømme eller atter bøje sig under Bourbonernes Fane.
Men ude i Befolkningen begyndte det at lyde: Hvor er General
Bonaparte? hvor er den eneste energiske Mand, der har Kraft og
Dygtighed til at dæmpe Urolighederne og bringe Orden til Veje? hvad
skal han i Ægypten paa en Tid, hvor Frankrig trænger til ham som
aldrig før? Snart begyndte det Rygte at brede sig, at Direktoriet
havde sendt Italiens Erobrer til Ægyptens Ørkener for at blive af med
ham, og hvad Bonapartes Sejre ikke havde formaaet, det bevirkedes
nu af den Anskuelse, at den foragtede, uduelige Regering i ham saae
en Fjende. Paa en Gang blev han Genstand for Folkets hedeste
Længsel.
Medens Uordenen og Forvirringen ude i Landet Dag for Dag tiltog,
og medens de fjendtlige forenede Magter slog den ene franske
General efter den anden og rykkede frem mod Landets Grænser,
var Direktoriet ikke blot indbyrdes uenigt, men laa tillige i Strid
med den lovgivende Forsamling. Kun ved Voldshandlinger og Over
greb havde den radikale Majoritet formaaet at holde sig oppe, men
hvert Valg havde bragt nye Fjender ind baade i de Ældres og i
de Yngres Raad, og da i Maj 1799 Abbed de Sieyés blev valgt ind
i Direktoriet, maatte dette aabne sig for den mest erklærede Fjende
af Direktorialforfatningen. Han havde alt tidligere nægtet at modtage
Valg som Direktør, da han fandt Forfatningen übrugelig, og nåar han
nu tog imod det, var det kun i den Hensigt seiv at optræde som
Fædrelandets Frelser og naae sin Ærgerrigheds største Maal at sætte
den af ham seiv tidligere forfattede, men ikke antagne Regeringsform
igennem. Den 18de Juni 1799 (30te Prairial) lykkedes det ham at
vinde Overvægt i Direktoriet. Han havde lige saa vel som Bonaparte
Øjet aabent for, at en Forfatningsforandring, der gav Haab om roligere
Tider, vilde blive modtaget med Tilfredshed af hele Folket, som for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
