Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 NAPOLEON
Bonaparte fortæller seiv senere om denne Tid: Jeg var den, om
hvilken alle Sammensværgelser drejede sig. Men der var ikke i
Spidsen for alle disse Planer en cneste Mand, som var i Stand til at
sætte dem igennem. Alle regnede paa min Bistand, fordi de havde
Brug for en Soldat. Jeg stolede ikke paa nogen, og blev derved i
Stand til at vælge den Plan, som passede mig bedst. . . . Direktoriet
skælvede ved min Tilbagekomst; jeg passede i en overordentlig Grad
paa mig seiv — det er den Periode i mit Liv, hvor jeg har været
mest behændig. Jeg traf sammen med Sieyés og lovede ham at sætte
hans ordrige Forfatning igennem; jeg modtog Jakobinernes Ledere og
Bourbonernes Agenter. Jeg nægtede Ingen mine Raad, men jeg gav
dem kim i min egen Interesse. Jeg skjulte mig for Folket, fordi jeg
vidste, at Nysgjerrigheden, nåar Tiden kom, vilde faae det til at løbe
efter mig, hvor jeg gik og stod. Alle løb de i mine Garn, og da jeg
blev Statens Overhovede, var der ikke et Parti, uden at det jo såtte
sine Forhaabninger til min gode Lykke.’
Bonapartes Behændighed og utrolige Forstillelseskunst viser sig særlig
i hans Evne til at føre Mindretallet i Direktoriet, Præsidenten Gohier
og General Moulins, bag Lyset. Medens disse følte sig overbeviste om,
at Bonaparte af Hjærte hadede deres Kollega Sieyés, havde han alt
sluttet Alliance med ham; det var den Mand, han mest af alle trængte
til, den ledende Mand i Direktoriet og den. mest indflydelsesrige i de
Ældres Raad. At han samtidig forstod at underordne sig den ham
uundværlige Mand var kim et yderligere Bevis paa hans overlegne
Evner.
Hvor truet Bonaparte seiv ansaa sig at være fremgaar af den For
sigtighed, hvormed han, oven i Købet ved et stort Festmaaltid, som
de Ældres og Yngres Raad gav til Ære for ham den 6te November,
ikke vilde smage en Bid af de fremsatte Retter, men lod en Adjutant
bringe sig Brød og Vin. Denne Forsigtighed kunde betragtes som
en Blottelse, thi den viste, hvor farlig han ansaa sig seiv for at
være. Og virkelig, samme Aften havde han et Møde med de andre
Sammensvorne, Sieyés og dennes blinde Tilhænger, Direktøren Roger
Ducos, sin Broder Lucien, der nylig var bleven Præsident ide Yngres
Raad, og en Del andre. Her blev nu de sidste Aftaler trufne. Rollerne
bleve fordelte mellem de tre Hovedmænd; Bonaparte skulde vinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
