Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FØRSTE KONSUL 131
hvis Side der stod to raadgivende Konsuler. Lige over for denne ud
øvende Magt, hvortil ogsaa hørte Statsraadet, hvis Medlemmer valgtes
af Første-Konsul, stod den lovgivende Magt: Tribunatet paa 100 Med
lemmer og den lovgivende Forsamling paa 300 Medlemmer. Disse
valgtes i begge Forsamlinger af Senatet, hvis 80 Medlemmer udnævntes
dels af Første-Konsul, dels af Senatet seiv. Senatet, der tillige ud
nævnte Dommerne ved de forskellige Domstole, havde i det hele den
Opgave at vaage over Forfatningens Opretholdelse. Regeringen alene
havde Ret til at forelægge Love; dette skete i Tribunatet, som efter
at have debatteret dem afgjorde, om dets udvalgte Medlemmer skulde
tale for eller imod Loven i den lovgivende Forsamling. Loven debat
teredes ikke her, men vedtoges eller forkastedes ved simpel Afstem
ning, efter at Tribunerne havde talt.
Til Første-Konsul valgtes Bonaparte; de to andre Konsuler blev
Cambacérés og Lebrun, den første en dygtig Jurist, den anden en ud
mærket Finansmand.
Al Magten var i Virkeligheden i Hænderne paa Første-Konsul; men
saa stor var Længslen efter en fast Regering og saa tillidsfuld For
trøstningen til Bonaparte, at den nye Forfatning ved det franske Folks
Afstemning over den, den 7de Februar 1800, fik over 3,000,000 Slemmer
for sig og kim 1500 imod.
Man kan føle mere eller mindre Sympati for de Midler, Bonaparte
havde benyttet for at komme frem, baade i sit Hjemlancl Korsika og
paa fransk Jord. Man kan, om man vil, beundre eller fordømme den
Snedighed, hvormed han under Revolutionen holdt sig oven Vande,
og den fribytteragtige Behændighed, med hvilken han senere forstod
at drage Fordel af enhver Begivenhed. Men ingen vil kunne nægte,
at hans enestaaende, vidimderlige Dygtighed, hans Genialitet fuldt ret
færdiggjorde hans Selvbevidsthed, hans urokkelige Tro paa, at han
var Manden, en Selvsikkerhed, der, saa langt Historiens Vidnesbyrd
kunne oplyse os, ufravigelig ses knyttet til Geniet. Man glemme ikke,.
at alt i Barnealderen, hvor der dog næppe kan være Tale om bevidst
Raisonnement, kommer hans Higen efter Førstemandspladsen aldeles
instinktmæssig frem; hans Ærgerrighed ,ligger ham i Blodet, er som
Luften, han indaander’; og kan man kalde ham født og skæbnebestemt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
