Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 NAPOLEON
t
Emigrantlisterne ved Lov; franske Borgere kunde nu atter frit begive
sig uden for Landets Grænser. Noget mod sin Vilje gik han ind paa
uden Dom at lade deportere benåd 100 yderliggaaende Revolutions
mænd — gamle Jakobinere — og blandt clem General Jourdan. Kort
efter tog han dog denne Bestemmelse tilbage og lod dem stille under
Politiopsyn. De deporterede Præster fik Lov at vende tilbage, og den
sidste Dag i Aaret blev endelig paa Første-Konsuls Befaling Pave
Pius VI, som var død i Valence, hvor ban havde opboldt sig, siden
han bortførtes fra Rom, begravet med stor Højtidelighed, og for første
Gang siden Revolutionen kunde Folk i Sikkerhed overvære en kirke
lig Handling. De fortvivlede finansielle Forhold bleve lidt efter lidt
ophjulpne ved en Række kloge Foranstaltninger; Skatte- og Told
væsenet ordnedes og Resten af de konfiskerede Goclser, som endnu var
i Regeringens Haand, bragtes op i betydelig højere Værdi. Statsgælds
kontorets Oprettelse styrkede den offentlige Kredit, og den 18de Januar
grundedes Frankrigs Bank til Støtte og Udvikling af Industri og Handel.
I Løbet af de følgende to Maaneder udgik Loven om Domstolenes
Ordning og den store Forvaltningslov; Revolutionens Inddeling i De
partementer beholdtes, disse deltes atter i Arrondissementer og Kom
muner. Men medens tidligere Embedsmændene, der stod i Spidsen for
disse Inddelinger — Præfekt, Underpræfekt og Maire — vare blevne
valgte til deres Embeder, blev det nu forbeholdt Regeringens Chef at
udnævne dem, og Traadene fra alle Landets Dele samledes saaledes
hos Første-Konsul i Paris. Ogsaa ved Udnævnelsen af disse Mænd gik
Bonaparte frem med den største Upartiskhed uden Hensyn til politisk
Farve eller Fortid.
Det største og mest fundamentale af alle Bonapartes Reformarbejder
var dog uden Tvivl den store Lovsamling, Code Napoleon, der tillige
med de efterhaanden udkommende Straffe-, Kriminal-, Proces- og Han
delsretter endnu benyttes i Frankrig og mange af Europas Lande. Til
det gamle Kongeriges Sønderdelthed i Ståender og Korporationer med
forskellige Privilegier og i Provinser, skilte ved Toldgrænser, svarede
en fuldstændig Uensartethed i Lovgivningen. I enkelte Landsdele her
skede ,den skrevne Ret’ o: Romerretten, i andre Sædvaneretten. Alle
rede før Revolutionen havde man begyndt at gøre Udkast til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
